Den russiske tennisstjerne formåede at vende 0-2 og til en plads i ottendedelsfinalen ved Australian Open.

Daniil Medvedev leverede et markant comeback, da han fredag spillede sig i ottendedelsfinalen ved Australian Open. Det skriver AFP.
Den 11.-seedede russer var nede med to sæt mod useedede Fábián Marozsán, men vendte kampen og vandt 6-7, 4-6, 7-5, 6-0, 6-3 efter tre timer og 43 minutter. Dermed gennemførte Medvedev for femte gang i karrieren et comeback fra 0-2 i sæt.
– Det var en meget hård kamp. Jeg formåede at holde mig stærk, og det er jeg glad for, sagde Medvedev efter kampen.
– Han spillede virkelig godt, og jeg tænkte bare, at jeg ville kæmpe til det sidste.
Medvedev, der gennem mange år har haft ry for et heftigt temperament, var også tilfreds med sin ro i slutfasen.
– Jeg lykkedes med at forblive rolig. Selv i femte sæt, sagde han.
I næste runde møder Medvedev Learner Tien, der slog Nuno Borges i tre sæt.
Medvedev har nået finalen i Melbourne tre gange inden for de seneste fem år, men mangler fortsat at vinde turneringen.