Her på siden finder du vores Superliga stilling, som du kan bruge til at få et klart billede af, hvordan hvert af de 12 hold klarer sig i løbet af sæsonen. Her kan man se, hvem der fører tabellen, hvem der kæmper i midten, og hvilke hold der ligger i bunden og jagter vigtige point.
Tabellen har en tendens til at ændre sig fra runde til runde, når nye kampe bliver spillet. Derfor følger mange fans nøje med i den gældende Superliga stilling. For det meste handler det om at se, hvordan deres eget hold klarer sig, og hvem der er på vej mod mesterskabet.
Superligaen er den bedste række i dansk fodbold. Her mødes landets stærkeste klubber og kæmper om point på tværs af en hel sæson. Ligaen er også kendt for at samle et væld af danskere foran tv'et og på stadion, da kampene ofte er tætte og fyldt med spænding.
I Superligaen spiller holdene mod hinanden flere gange i løbet af sæsonen. Resultaterne afgør naturligvis, hvem der ligger øverst i tabellen, og hvem der må kæmpe for at undgå nedrykning. Da det er en meget tæt liga, kan hver kamp ende med at få stor betydning for stillingen.
For mange fans er Superligaen et fast holdepunkt hver weekend. Her sætter de tid af til at følge deres hold tæt og holder øje med, hvordan stillingen udvikler sig. Samtidig er det også en liga, der ofte giver unge danskere mulighed for at vise deres talent på højeste niveau i Danmark.
Formatet i Superligaen er delt op i to faser. Først spiller alle hold mod hinanden i grundspillet, hvor der samles point i tabellen. Denne del af sæsonen er afgørende for, hvordan de 12 hold dernæst bliver fordelt i næste fase.
Når grundspillet er færdigt, bliver ligaen nemlig delt i to grupper. De seks bedste hold går i mesterskabsspillet, hvor de ikke blot kæmper om at vinde titlen, men også de vigtige pladser i Europa. De seks nederste hold går i nedrykningsspillet og kæmper for at blive i ligaen.
Point fra grundspillet tages med videre til den sidste del af sæsonen. Derfor kan hvert point få stor betydning. I mesterskabsspillet afgøres vinderen af Superligaen, mens det forholdene i nedrykningsspillet derimod handler om at undgå at rykke ned i den næstbedste række.
Superligaen kan ses flere steder på tv og via streaming i Danmark. Kampene bliver sendt på flere kanaler, hvor du og andre fans kan følge både topkampene og de vigtige opgør i bunden. Mange vælger også at streame kampene på nettet, så de kan se dem på mobil eller tablet.
Flere tv-kanaler viser hver uge kampe fra den danske liga - ofte med både studie, analyser og interviews før og efter kampene. Derudover kan mange kampe også ses via f.eks. TV 2 Play eller Viaplay, hvilket gør det nemt at følge ligaen, uanset hvor man befinder sig.
Du kan blandt andet se kampe fra ligaen på disse kanaler i Danmark:
Siden Superligaen blev startet i 1991, har flere klubber kæmpet om titlen, og flere af dem har også formået at vinde. Nogle hold har dog haft større succes end andre. De samme klubber er ofte at finde i toppen af tabellen og har gennem tiden skrabet en del mesterskaber sammen.
Især én klub har sat sig tungt på ligaen i mange sæsoner i form af FC København. Samtidig har enkelte andre hold også haft stærke perioder, der har formået at sikre dem det famøse guld. Derfor viser historien også med al tydelighed, hvilke klubber der har haft størst succes.
Herunder ser du de fem klubber, der har vundet flest mesterskaber i Superligaen pr. 2026:
I Superligaen findes der en række opgør, som fans ser særligt meget frem til. Når to store rivaler mødes, er der for det meste en helt særlig stemning på stadion og stor interesse fra folk, der sidder foran tv'et. Disse kampe kaldes ofte derbyer eller blot klassiske rivalopgør.
Kampene handler da heller ikke kun om point i tabellen. For både fans og spillere betyder stoltheden mellem klubber og byer nemlig lige så meget. Derfor har disse opgør en tendens til at blive både intense og fyldt med følelser, fordi holdene og fansene virkelig ønsker at vinde.
Nogle af de mest kendte opgør i dansk fodbold er:
Det er ikke altid let at vide, om der er Superliga i dag. Kampene bliver spillet på flere forskellige dage i løbet af ugen, hvorfor det f.eks. ikke bare er fast, at der spilles hver lørdag eller søndag. Derfor kan programmet ændre sig fra runde til runde på tværs af sæsonen.
Nogle runder bliver spillet i weekenden, mens andre kampe bliver afviklet på hverdage. Tv og andre forhold kan også flytte kampene til nye tidspunkter. Derfor kan det være en god idé at tjekke programmet, hvis du gerne vil vide, om du kan smide dig foran flimmerkassen.
Mange fans bruger derfor nettet til hurtigt at finde et overblik over dagens kampe. Her kan man se dato, starttid og hvilke hold der mødes. På den måde er det faktisk også ganske let at finde ud af, om der er Superliga i dag.
Den danske Superliga er den største fodboldliga i Danmark og følges af et stort antal fans. Kampene bliver vist både på tv og streaming tjenester, og hver uge sidder mange danskere klar foran skærmen for at følge deres hold og se udviklingen i ligaen.
I 2023/2024-sæsonen så omkring 15,5 millioner mennesker i alt Superliga-kampe på tv og streaming, lyder det fra Divisionsforeningen. Det svarer til et gennemsnit på cirka 81.000 seere pr. kamp, hvis man fordeler det ud på alle kampe i løbet af sæsonen.
De største kampe kan dog tiltrække langt flere seere. Når nogle af de helt store klubber mødes, kan seertallet sagtens komme over 100.000. Det gør det til en meget populær liga, men det kan dog slet ikke hamle op med seertallene i for eksempel Premier League.