Reglerne i håndbold er relativt overskueligt. Vil du gerne sætte dig bedre ind i dem, så kan du heldigvis gøre det lige her.
Håndbold er en af Danmarks mest populære sportsgrene og spilles af både unge og voksne over hele landet. Spillet foregår på en fast bane, hvor to hold kæmper om at score flest mål ved at kaste bolden i modstanderens mål med hænderne.
Reglerne i håndbold er vigtige at kende, uanset om du er spiller, træner eller tilskuer. Nogle regler er enkle, mens andre kræver lidt mere forklaring. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste håndbold regler på en klar og letforståelig måde.
En håndboldbane er altid 40 meter lang og 20 meter bred. Banen er delt i to halvdele med markerede streger, der viser, hvor spillerne må bevæge sig. Foran hvert mål er der et målfelt, som kun målvogteren må opholde sig i.
Hvert hold består af syv spillere på banen, normalt seks markspillere og én målvogter. Der kan skiftes frit under kampen, men der må aldrig være mere end syv spillere på banen fra samme hold. Overskrides dette, straffes det med en udvisning.
Målvogteren er den eneste spiller, der må røre bolden med fødderne, men kun inde i eget målfeltet. Markspillere må ikke træde ind i målfeltet. Bryder en markspiller denne regel, stoppes spillet, og bolden gives til modstanderen.
Det er tilladt at tage målvogteren ud og erstatte ham med en ekstra markspiller. Den indskiftede spiller skal dog bære en trøje i samme farve som målmandens. På den måde kan dommerne altid se, hvem der agerer målvogter.
Det er også værd at nævne, at der er forskellige regler afhængigt af aldersgruppen. Derfor vil der f.eks. være andre U13 håndbold regler, end de regler, som de professionelle håndboldspillere spiller deres kampe ud fra.
En angrebsfejl håndbold opstår, når en angriber overtræder reglerne under et angreb. Det kan ske på flere måder og fører altid til, at bolden gives til modstanderen. Det er vigtigt at kende disse regler for at undgå unødvendige boldtab.
Den mest almindelige angrebsfejl er, når en spiller træder ind i modstanderens målfelt under et skud eller en aflevering. Selv om man ikke rører målvogteren, er det en fejl blot at sætte foden inden for stregen.
En angrebsfejl kan også dømmes, hvis en angriber løber ind i en forsvarsspiller, der har sat sig fast i sin position. Det svarer lidt til en charge-regel i basketball. Det er kampens dommer, der står for at vurdere, om forsvarsspilleren stod stille, inden kontakten opstod.
I håndbold må man tage tre skridt med bolden, inden man enten afleverer, skyder eller dribler. Tager man et fjerde skridt, dømmes det som skridt, og bolden gives til modstanderen. Det er en af de regler, der oftest overtrædes.
Man må også holde bolden i op til tre sekunder, inden man gør noget med den. Holder man bolden længere, dømmes det ligeledes som en fejl. Disse to regler tilsammen sikrer, at spillet holder et højt tempo.
Det er tilladt at tage et ekstra skridt i luften ved et skud, hvis man springer og lander på én fod, sætter af og lander på begge fødder. Denne regel bruges meget af erfarne spillere til at komme tæt på målet.
I håndbold bruges tre typer advarsler: gult kort, to minutters udvisning og rødt kort. Rødt kort er den hårdeste straf og betyder, at spilleren er ude af kampen. Holdet må dog hente en ny spiller ind efter to minutter.
Her er en oversigt over de tre straffe i håndbold:
| Straf | Betydning |
| Gult kort | Advarsel – gives ved mindre forseelser |
| 2 minutters udvisning | Spilleren sidder ude i to minutter, holdet spiller med én færre |
| Rødt kort | Spilleren er ude af kampen, holdet spiller med én færre i to minutter |
Rødt kort gives ved grove forseelser, farlig spil eller usportslig adfærd. En spiller kan også få rødt kort direkte uden tidligere advarsler, hvis forseelsen er alvorlig nok. Dommeren har altid det endelige ord.
En spiller, der er diskvalificeret med rødt kort, må ikke deltage i resten af kampen. I meget grove tilfælde kan der også gives en rapport til forbundet, som kan føre til yderligere karantæne efter kampen.
Passivt spil dømmes, når et hold ikke forsøger at angribe og i stedet holder bolden uden at skabe chancer. Reglerne er indført for at sikre, at spillet hele tiden er aktivt og underholdende for både spillere og tilskuere.
Dommerne advarer holdet ved at løfte en arm i vejret, hvilket betyder, at holdet nu er under observation. Herefter har holdet begrænset tid til at afslutte med et skud. Gør de ikke det, gives bolden til modstanderen.
Passivt spil er en subjektiv vurdering fra dommerens side. Det kan derfor godt føles uretfærdigt, men dommerne er uddannet til at vurdere, hvornår et hold bevidst trækker tid. Reglen gælder i hele kampen, men bruges mest i slutningen.
Et opgiverkast er en særlig måde at starte spillet på igen efter en pause. Det bruges, når bolden er gået ud over sidelinjen eller baglinjen, og det ikke er et hjørnekast eller målkast. Den spiller, der kaster ind, skal stå på linjen.
Ved et opgiverkast gælder de normale skridt- og tidsregler ikke på samme måde. Spilleren må holde bolden, mens han eller hun finder den rette position. Modstanderne skal holde en afstand på mindst tre meter fra kastet.
Her er de vigtigste typer af kast i håndbold:
Alle disse kast har faste regler for, hvem der kaster, og hvor modstanderne skal stå. Det er vigtigt at kende dem, da de bruges mange gange i løbet af en kamp og kan have stor betydning for spillets gang.
