Vingegaard-holdkammerat om Pogacar: “Han er ikke uovervindelig”

Visma-profilen Matteo Jorgenson vil udfordre verdensmesteren i klassikerne, men erkender, at det bliver en svær opgave.

Foto: Jackph15 / Shutterstock.com
Foto: Jackph15 / Shutterstock.com

Team Visma | Lease a Bike vil i 2026 skrue en kende ned for deres normalt store Grand Tours-fokus og i stedet satse mere målrettet på monumenterne.

En nøglefigur i planen er Matteo Jorgenson, der er blevet udvalgt til at udfordre Tadej Pogacar uden for etapeløbene. Det skriver Wielerflits.

Den 26-årige amerikaner ændrer derfor sit forårsprogram ganske markant. I stedet for brostensklassikerne starter han i Strade Bianche og Milano-Sanremo, før fokus flyttes til Ardennerne. 

Her får Jorgenson en ledende rolle i Amstel Gold Race, Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège, hvor holdets erklærede mål er at vinde et monument.

Opgaven kræver et opgør med Pogacar, men Jorgenson mener ikke, at sloveneren er uovervindelig.

– Hvordan kan jeg slå ham? Det er et godt spørgsmål. Det er vigtigt at fokusere på mig selv og starte i den bedst mulige form, sagde han ifølge Wielerflits.

– Vi så i den seneste Amstel Gold Race, at han ikke er uovervindelig. Det giver mig noget håb.

Jorgenson erkender udfordringen, men peger på udvikling og taktisk skarphed som vejen frem.

– Det er vigtigt altid at positionere sig godt og køre klogt, sagde han.

Seneste nyt
Flere nyheder
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk