Pogacar efter Roubaix-nederlag: Min ben var som spaghetti

Tadej Pogacar endte med at tabe på målstregen til Wout van Aert, da han ikke havde mere i benene.

Foto: Rini Kools / Shutterstock.com
Foto: Rini Kools / Shutterstock.com

Tadej Pogacar måtte se sig slået af Wout van Aert i en dramatisk udgave af Paris-Roubaix, hvor belgieren trak det længste strå i spurten på velodromen i Roubaix.

Ifølge CyclingProNet var den slovenske stjerne ellers tæt på en historisk præstation. En sejr ville nemlig have gjort Pogacar til den første rytter til samtidig at have vundet alle cykelsportens fem såkaldte Monument-løb.

Den slovenske stjerne fik dog en vanskelig start på løbet, da han omkring 120 kilometer før mål blev ramt af et mekanisk problem på brostenssektoren mellem Quérénaing og Maing.

Pogacar måtte fortsætte på en neutral servicecykel, før han fik hjælp fra sit hold og kæmpede sig tilbage til feltet inden den berygtede Arenberg-sektor. Men undervejs oplevede han flere tekniske problemer.

“Jeg havde mange problemer med punkteringer i dag. Jeg havde tre punkteringer og tre cykelskift,” sagde Pogacar efter løbet.

Senere i løbet angreb Wout van Aert før sektoren mellem Auchy-Lez-Orchies og Bersée. Pogacar var den eneste, der kunne følge belgieren, mens blandt andre Mads Pedersen måtte give slip. Men jagten tidligere i løbet havde kostet kræfter.

“Da jeg var sammen med Wout, havde jeg ikke meget friskhed tilbage i benene til virkelig at kunne sætte ham på brostenene,” sagde Pogacar.

De to ryttere fulgtes mod mål, og løbet blev afgjort i en spurt på velodromen i Roubaix. Van Aert åbnede spurten tidligt, og Pogacar havde ikke overskud til at svare igen.

“Jeg havde stadig håb i spurten, men da jeg startede den, føltes mine ben som spaghetti,” sagde Pogacar.

Det er anden gang, at sloveneren slutter som nummer to i Paris-Roubaix.

Seneste nyt
Flere nyheder
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk