VM 2026: Bliver sportsbetting eller prediction markets den store vinder?

Både sportsbetting og prediction markets kan blive stort under VM – men hvad bliver størst?

VM i fodbold er gået i gang, og med det en fest for sportsbetting. Verdens største enkeltstående turnering hæver omsætningen hos bookmakerne markant, når millioner af spillere følger kampene med en kupon i hånden. Men op til VM 2026 er der kommet en ny faktor ind i billedet: prediction markets.

Mens de fleste gamblere kender traditionelle odds og bettingsites, er prediction markets stadig et ukendt fænomen for mange, trods en voksende opmærksomhed i USA.

VM 2026 bliver derfor den første store styrkeprøve mellem de to former, hvor man finder ud af, om VM bliver endnu en triumf for bookmakerne, eller om prediction markets kan tage en bid af markedet.

VM er verdens største sportsbegivenhed

Ingen sportsbegivenhed kommer i nærheden af VM, når det gælder global interesse. Finalen ved VM 2022 blev set af milliarder af mennesker verden over, og bettingaktiviteten steg tilsvarende.

For gamblere betyder VM i fodbold et enormt udvalg af markeder, hvor der ikke kun spilles på kampvindere og turneringsvindere, men også på målscorere, kort, hjørnespark og stort set alt andet, der kan ske på en fodboldbanen.

Mange bruger af denne grund tid på at sammenligne vm bedste odds før turneringen, da de mange deltagende lande og dertilhørende mange kampe giver gode muligheder for at finde odds med stor værdi.

Prediction markets er hurtigt blevet en ny spiller

På mange måder minder prediction markets om betting, selvom de grundlæggende fungerer forskelligt. I stedet for at spille mod en bookmaker om et bestemt udfald af et væddemål, handler deltagerne på prediction markets med sandsynligheder med hinanden.

Hvis et hold vurderes til at have 60 procents chance for at vinde VM, vil markedsprisen på prediction markets i teorien afspejle netop den sandsynlighed. Prisen ændrer sig så løbende, efterhånden som kampene afvikles og resultaterne giver bedre klarhed over styrkeforholdene blandt holdene.

Konceptet om forudsigelsesmarkeder har dog eksisteret i mange år, men interessen er først for alvor vokset kraftigt i USA efter de seneste amerikanske valg, hvor prediction markets tiltrak stor opmærksomhed.

Hvad kan prediction markets, som bookmakerne ikke kan?

Prediction markets handler ikke kun om sport, for faktisk blev mange af de største markeder oprindeligt skabt til at forudsige politiske valg, økonomiske begivenheder og andre samfundsforhold.

Denne udvidelse af spilmarkedet betyder, at man kan satse på langt flere typer udfald end dem, man normalt finder hos bookmakerne. 

Køb og sælg dine spil undervejs

På sportsområdet minder mulighederne mere om traditionel betting, men der er stadig betydelige forskelle. I stedet for blot at placere et væddemål hos en bookmaker, kan brugerne købe og sælge positioner undervejs på prediction markets. 

Hvis sandsynligheden for et udfald stiger, kan positionen ofte sælges videre med gevinst, uden at man skal vente på at kampen spilles.

For nogle gamblere gør det prediction markets mere fleksible end almindelige odds, mens det for andre virker unødigt kompliceret sammenlignet med et standard væddemål hos en bookmaker.

VM 2026 bliver den hidtil største test

At VM 2026 bliver afholdt i USA, Canada og Mexico gør turneringen ekstra interessant, da USA både er et af verdens hurtigst voksende bettingmarkeder og samtidig er centrum for den stigende interesse for prediction markets.

Hvis prediction markets skal bevise, at de med tiden kan konkurrere med traditionel sportsbetting, findes der næppe en større scene end VM i fodbold at teste det på.

Der er dog ikke meget tvivl om, at bookmakerne stadig står stærkest. De tilbyder flere markeder, har større likviditet og sikkerhed, og giver samtidig en oplevelse, som de fleste gamblere allerede kender.

Prediction markets kan meget vel få opmærksomhed og en opblomstring under VM, men det mest sandsynlige udfald er dog ikke, at de erstatter sportsbetting. 

Turneringen kan derimod blive starten på, at de to modeller kommer til at eksistere side om side, hvor nogle foretrækker bookmakere og klassiske odds, mens andre hellere vil handle direkte på markedet.

Seneste nyt
Flere nyheder
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk