Holger Rune melder klart ud: Her er hans primære mål

Den danske tennisstjerne vender snart tilbage til banen, og han har et klart mål for tiden efter hans comeback.

Foto: Juarez Santos / Shutterstock.com
Foto: Juarez Santos / Shutterstock.com

Holger Rune nærmer sig et comeback på ATP Touren efter intet mindre end syv måneders fravær som følge af en alvorlig skade.

Den danske tennisstjerne pådrog sig skaden under Stockholm Open, men forventes nu at gøre sit officielle comeback ved Hamburg Open, der afvikles fra 17. til 23. maj. Det skriver Tennishead.

Rune har gennemgået et længere genoptræningsforløb siden den slemme skade, men fortæller selv, at fremgangen har været positiv.

“Det har været en lang proces indtil videre, og vi følger meget nøje de råd, jeg har fået fra dem, der har stået for min genoptræning. Min styrke i akillessenen er meget, meget god,” siger Rune.

Den 21-årige dansker har tidligere været helt oppe som nummer fire på verdensranglisten. Trods det lægger han ikke pres på sig selv for hurtigt at vende tilbage til samme placering.

I stedet handler målet først og fremmest om at vende tilbage i fysisk topform.

“Vi har ikke sat et mål om en bestemt placering på ranglisten endnu. Mit mål er at komme tilbage som en stærk spiller – ikke bare at kunne spille en eller to kampe,” siger Rune.

Han understreger samtidig, at han kun ønsker at vende tilbage, hvis kroppen er helt klar til belastningen på højeste niveau.

“Målet er at være klar til Hamburg – fuldt klar, så jeg kan spille fem timer uden problemer. Målet er at komme tilbage som en endnu bedre version af mig selv,” siger den unge dansker.

Rune spillede senest ved Hamburg Open i 2024, hvor han nåede til kvartfinalen i turneringen.

Seneste nyt
Flere nyheder
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk