Hvordan kan en spiller, der sjældent slår hårdt, slå en af verdens mest offensive modstandere? I bordtennis afgør spillestil ofte kampen lige så meget som form og teknik. Det gælder både for tilskuere og for dem, der analyserer kampe, blandt andet når bordtennis odds skal vurderes. Artiklen gennemgår, hvordan angribere og forsvarere spiller, og hvorfor […]
Hvordan kan en spiller, der sjældent slår hårdt, slå en af verdens mest offensive modstandere? I bordtennis afgør spillestil ofte kampen lige så meget som form og teknik. Det gælder både for tilskuere og for dem, der analyserer kampe, blandt andet når bordtennis odds skal vurderes. Artiklen gennemgår, hvordan angribere og forsvarere spiller, og hvorfor mødet mellem dem er så afgørende.
Angribere vinder point ved at tage bolden tidligt og slå den med kraftig rotation. Det klassiske våben er loopet, et slag med stærkt topspin, som får bolden til at dykke og hoppe hurtigt op fra bordet. Loopet kan slås fra både forhånd og baghånd, men forhåndsloopet er som regel det mest kraftfulde. Spillerne bruger typisk vendt gummi, der giver et godt greb om bolden. Målet er at presse modstanderen, så vedkommende ikke får tid til at svare.
En variant er hitteren, som spiller med kortnoppet gummi og slår flade, hurtige bolde uden meget rotation. Bolden bevæger sig uregelmæssigt og kan være svær at kontrollere for modstanderen, men slaget mangler den buede bane, som topspin giver, og er derfor sværere at placere sikkert.
Grebet hører også med til stilen. Shakehand, hvor ketsjeren holdes som i et håndtryk, er det mest udbredte og giver jævn styrke på både forhånd og baghånd. Penhold, hvor ketsjeren holdes som en pen, bruges af en mindre gruppe og giver stor bevægelighed i håndleddet, men kræver en særlig teknik til baghånden.
Forsvarere, også kaldet choppere, står ofte langt fra bordet og returnerer angrebene med kraftigt undersnit. De langsomme, svævende bolde tvinger modstanderen til at angribe igen og igen, indtil en fejl opstår. Mange bruger vendt gummi på forhåndssiden og langnoppet eller anti-spin-gummi på bagsiden, så bolden opfører sig forskelligt afhængigt af, hvilken side der rammer.
Tæt på bordet spiller blokkerne, som stopper angrebene og sender dem tilbage med modstanderens egen fart. De vinder point ved at ændre rytme og vinkler. Allroundspillere kombinerer forsvar og angreb og venter på det rette øjeblik til at slå til.
Bordtennis har ændret sig meget, siden sporten kom på det olympiske program i 1988. I 2000 gik bolden fra 38 til 40 millimeter, i 2001 blev sættene afkortet fra 21 til 11 point, og i 2014 blev celluloidbolden erstattet af en plastikbold. Ifølge trænere har den større bold givet lidt mindre rotation, og kortere sæt giver forsvarere mindre tid til at trætte angriberen.
Mødet mellem angriber og forsvarer handler om tempo over for tålmodighed. Angriberen skal undgå at ramme nettet eller bordkanten, når forsvarerens bolde kommer tilbage igen og igen. Forsvareren skal samtidig undgå at blive presset ud af rytmen af hårde slag mod hjørner og krop.
Et enkelt sæt kan afgøres af få point, og derfor har koncentration og udholdenhed stor betydning. Udover at det er en krævende sport, så er der faktisk mange sociale og kognitive fordele ved bordtennis.
Serven og de første slag efter den afgør ofte, hvem der styrer udvekslingen. Angribere forsøger at afslutte inden for få slag, mens forsvarere sigter mod at trække udvekslingen ud og få modstanderen til at lave fejl.
Spillestilen forklarer derfor, hvorfor en kamp kan udvikle sig anderledes, end rangeringen på papiret antyder. Den, der følger med i serven, boldens rotation og spillerens afstand til bordet, kan aflæse, hvem der styrer kampen.
