Hvem er verdens bedste målmand i fodbold?

Her ser du en liste over de bedste målmænd i fodbold fra hele verden.

At vurdere, hvem der er verdens bedste målmand i fodbold, er ikke en let opgave. Niveauet er højt, og mange målmænd leverer et højt niveau uge efter uge. Derfor tager denne liste udgangspunkt i en rangering fra GiveMeSport, der har sammenlignet de bedste navne.

Rangeringen bygger på flere vigtige faktorer. Der er blandt andet set på antal clean sheets, betydning for holdet og præstationer for landsholdet. Derudover tæller evnen til at starte spillet samt redninger, som ofte er afgørende i kampens vigtigste øjeblikke.

1) Thibaut Courtois

Thibaut Courtois skiftede til Real Madrid i 2018, og dengang var der store forventninger til ham. Starten var lidt svær, men han fandt dog relativt hurtigt sit niveau. I dag anses han for at være en af verdens bedste målmænd, og han har vist det i flere store kampe.

Hans præstation i Champions League-finalen i 2022 var blandt andet helt afgørende. Med flere store redninger sikrede han sejren og blev af den grund også kåret som kampens spiller. Det er en indsats, som mange stadig ser som en af de bedste i turneringens historie.

Efter en alvorlig skade i starten af 2023/24-sæsonen sad han ude i lang tid, men han vendte stærkt tilbage og tog igen pladsen som førstevalg mellem stolperne i den spanske klub. I 2025/26 har han også stået godt i målet, selvom han igen har været ramt af skader.

2) David Raya

David Raya skiftede til Arsenal i sommeren 2023, hvor han først skulle kæmpe om pladsen med Aaron Ramsdale. Han fandt dog hurtigt sit niveau og blev holdets faste målmand, da han i sin første tid i den engelske storklub leverede en række sikre præstationer i Premier League.

En af hans store styrker er spillet med fødderne, hvor han roligt bygger spillet op bagfra. Det har gjort ham vigtig for holdets stil, og han har samtidig vist et stabilt niveau med mange sikre indgreb gennem sæsonen.

Raya har allerede vundet Golden Glove og har holdt fast i sin stærke form siden da. I 2025/26-sæsonen har han også været vigtig for Arsenal, hvilket igen har været med til at placere ham blandt ligaens mest stabile målmænd.

3) Gianluigi Donnarumma

Da Gianluigi Donnarumma slog igennem som ung, var forventningerne meget høje. Mange mente, at han en dag ville blive verdens bedste målmand. Starten i Paris Saint-Germain efter skiftet i 2021 var dog ujævn, men siden har han formået at hæve sit niveau markant.

Han var blandt andet en meget vigtig del af Italiens sejr ved EM 2020, hvor han leverede flere stærke kampe. Senere spillede han også en stor rolle i PSG’s første Champions League-triumf, herunder med flere afgørende redninger i semifinalen.

Selvom han stadig møder kritik og ikke altid anses som den absolut bedste, leverer han fortsat på et meget højt niveau. I skrivende stund er det blevet til 36 kampe i denne sæson, hvor han har lukket 36 mål ind og holdt buret rent 14 gange, hvilket viser hans stabilitet.

4) Alisson Becker

Alisson Becker har i flere år været blandt verdens bedste målmænd. Han blev hentet til Liverpool efter nederlaget i Champions League-finalen i 2018, og hans ankomst løftede holdet. Allerede året efter vandt klubben turneringen, og senere fulgte også et mesterskab.

Hans rolige stil og sikre spil har gjort ham til en vigtig del af det engelske hold, hvor han nu har været i snart et årti. Han udstråler ro i feltet og leverer ofte afgørende redninger. Samtidig er han stærk med fødderne, hvilket gør ham vigtig i opbygningen af spillet.

Selvom han har været ramt af enkelte skader, har han stadig vist høj klasse. I 2025/26-sæsonen har han hidtil spillet 33 kampe, lukket 35 mål ind og holdt buret rent 13 gange, hvilket er et klart bevis på hans stabile niveau.

5) Joan Garcia

Joan Garcia spillede en stor rolle for Espanyol, da holdet sikrede sig overlevelse i La Liga. Selvom han stadig er ung, viste han både et stort overblik og stærke redninger. Flere har endda sammenlignet hans stil med Alisson.

I 2024/25-sæsonen spillede han alle 38 kampe og leverede hele 140 redninger. Han lukkede 51 mål ind og holdt buret rent otte gange. Hans redningsprocent lå klart over gennemsnittet i ligaen, hvilket sandsynligvis også var, hvad der fik Barcelona til at få øjnene op for ham.

Hans præstationer sikrede ham nemlig et skifte til den catalanske storklub, hvor han hurtigt har spillet sig ind som det foretrukne valg under Hansi Flick. I 2025/26 har han hidtil spillet 37 kampe, lukket 36 mål ind og holdt buret rent 15 gange, hvilket understreger hans udvikling.

6) Yann Sommer

Yann Sommer har haft en lang og stabil karriere på højt niveau. Efter mange år i Borussia Mönchengladbach tog han videre til nye udfordringer. Et kort ophold i Bayern München i 2023 viste også hans kvalitet, da han blev han som afløser for en skadet Manuel Neuer.

Siden skiftet til Inter har han fortsat leveret stærke præstationer mellem stolperne. Han var blandt andet med til at slå klubbens rekord for clean sheets i Serie A og spillede en vigtig rolle i jagten på titler. Desuden er hans rolige stil noget, der giver spillerne en stor tryghed.

Hans stabilitet er en af hans største styrker, og han leverer ofte nogle meget solide kampe. I 2025/26 har han hidtil spillet 38 kampe, lukket 36 mål ind og holdt buret rent 18 gange, hvilket vidner om hans høje niveau.

7) Jan Oblak

Jan Oblak har i mange år været blandt de mest stabile målmænd i verden. Selvom hans niveau er faldet en smule de seneste sæsoner, er han stadig en vigtig del af Atletico Madrid og en spiller, som modstanderne i den spanske liga generelt har stor respekt for.

Han har vundet Zamora-trofæet hele fem gange, hvilket siger meget om hans kvalitet. I 2023/24-sæsonen udmærkede han sig ved at spille en stor rolle i Champions League, hvor han blandt andet reddede to straffespark mod Inter i en afgørende kamp.

Oblak er i høj grad kendt for sin ro og stærke placering i målet, og når han rammer sit topniveau, er han meget svær at score på. I 2025/26 har han indtil videre spillet 37 kampe, lukket 47 mål ind og holdt buret rent 10 gange.

8) Manuel Neuer

Manuel Neuer har ændret måden, man ser på en målmand i moderne fodbold. Hans rolle som sweeper keeper har gjort ham kendt verden over. I mange år har han været blandt de absolut bedste i verden, og selv i en alder af 40 år holder han stadig et højt niveau.

Efter en skade i 2022/23-sæsonen havde han dog en periode med svingende præstationer, hvilket skabte tvivl om hans fremtid, men han har siden vist, at han stadig kan præstere på topniveau. Han har også vist, at hans erfaring og ro fortsat er en stor styrke.

I 2025/26-sæsonen har han vist stærk form igen og leveret vigtige præstationer i Bayern München. Han blev blandt andet kåret til kampens spiller i en stor Champions League-kamp. Hidtil har han spillet 30 kampe, lukket 27 mål ind og holdt buret rent 10 gange i denne sæson.

9) Mike Maignan

Da Milan mistede Gianluigi Donnarumma i 2021, kunne det have været et stort problem for den italienske storklub. I stedet valgte de dog blot at hente Mike Maignan, som hurtigt viste sit niveau, og derfor også blev til en vigtig spiller, som var med til at løfte holdet tilbage til toppen.

Allerede i sin første sæson spillede han en stor rolle i klubbens mesterskab, da han med sine 17 clean sheets og mange sikre indgreb var afgørende. Han blev også kåret som årets målmand i Serie A, hvilket understreger hans kvalitet.

Der har ad flere omgange været rygter om et skifte til Premier League, men til trods for dette, er han blevet i Milan. I 2025/26-sæsonen har han hidtil spillet 34 kampe, lukket 27 mål ind og holdt buret rent 14 gange, hvilket viser hans stabile niveau.

10) Emiliano Martínez

Emiliano Martínez spillede en afgørende rolle, da Argentina vandt VM i 2022. I finalen leverede han en vigtig redning i de sidste sekunder, som var med til at sikre holdet en chance i straffespark. Her viste han også sin styrke som en af de klart bedste på området.

Efter skiftet til Aston Villa i 2020 har han udviklet sig markant, da han her er blevet en nøglespiller og ofte redder holdet i svære situationer. Hans selvtillid er en stor del af hans spil, og han tøver aldrig med at tage ansvar.

Han har vundet både Yashin Trophy og FIFA-prisen som årets målmand, hvilket viser hans niveau. I 2025/26-sæson har han indtol nu spillet 34 kampe, lukket 37 mål ind og holdt buret rent 11 gange, hvilket understreger hans betydning.

Seneste nyt
Flere nyheder
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk