Serie A-klub afgiver bud på United-flop: Spilleren har allerede accepteret

Serie A-klubben har afgivet et bud på Joshua Zirkzee, der selv er klar til at vinke farvel til Manchester United.

Foto: Cesar Ortiz Gonzalez / Shutterstock.com
Foto: Cesar Ortiz Gonzalez / Shutterstock.com

Manchester United har besluttet at skille sig af med den formsvage Joshua Zirkzee, som har tiltrukket sig interesse fra flere klubber i Serie A.

Nu lyder det, at en af disse klubber allerede har afgivet et bud på den 24-årige hollænder, der derfor nærmer sig et skifte tilbage til Italien.

Det lyder, at United i øjeblikket vurderer et tilbud fra AS Roma, der har tilbudt at hente ham på en lejeaftale med købsoption, der bliver obligatorisk ved kvalifikation til Champions League.

Den tidligere Bologna-angriber har allerede givet et principielt ja til at vende tilbage til Serie A efter 18 udfordrende måneder i Premier League. Det skriver Tribuna.

Han ville glæde sig over muligheden for at komme til at spille under Gian Piero Gasperini, der tidligere forsøgte at hente ham i sin tid hos Atalanta.

Holder øje med Midtjylland-stjerne

I mellemtiden vil Romas sportsdirektør Ricky Massara holde et skarpt øje med endnu et transfermål torsdag aften, da de også har et godt øje til Franculino.

Her tørner de nemlig sammen med Midtjylland, hvilket betyder, at Massara har rig mulighed for at få et nærmere kig på Franculino.

Den guineanske angriber har allerede scoret 19 mål i denne sæson, og det vurderes, at han kan koste op mod 300 millioner kroner næste år.

Den italienske klub er dog ikke ene om at vise interesse for ham, da han også tiltrækker interesse fra Tottenham, der er klar til at hente ham til Premier League.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk