Italiensk storklub prioriterer Zirkzee som første indkøb i januar

Mere og mere tyder på, at Joshua Zirkzee inden længe vender tilbage til Serie A.

Foto: Cesar Ortiz Gonzalez / Shutterstock.com
Foto: Cesar Ortiz Gonzalez / Shutterstock.com

Efterhånden som januars transfervindue nærmer sig, er rygterne naturligvis begyndt at tage fart – og det gælder også for rygterne om Manchester United-profilen Joshua Zirkzees mulige exit.

Den utilfredse United-angriber bliver endnu engang sat i forbindelse med et skifte væk fra Old Trafford.

Efter kun at have fået 92 minutter på banen i denne sæson skulle den 24-årige angriber være blevet frustreret over sin situation. Han vil nemlig have mere spilletid i håbet om at imponere den hollandske landstræner Ronald Koeman før VM.

Spekulationerne om Zirkzees fremtid har været mange, og flere mulige destinationer og scenarier er blevet omtalt.

Tidligere har der været meldinger om, at United havde informeret angriberen om, at der ‘ingen chance’ er for et skifte væk fra klubben i januar.

Det burde have lukket snakken om et snarligt skifte for den tidligere Bologna-spiller. Alligevel er rygterne ikke døet ud – tværtimod er de taget til efter en nye oplysninger.

I forbindelse med en historie om AS Romas interesse bragte den italienske avis Leggo en bemærkelsesværdig opdatering om United-profilens situation.

— Den første signing, Roma forsøger at gennemføre, er Zirkzee, skriver Leggo.

— Kontakten med hollænderens entourage er praktisk talt daglig, og Manchester United er villige til at forhandle om et lejeophold med købsoption.

— Ferguson kan blive ryddet af vejen for den tidligere Bologna-spiller, og muligheden for et lejeophold i Everton – Friedkin-familiens anden klub – bliver undersøgt.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk