Gasperini kræver kæmpe offensiv makeover: Vil hente to PL-stjerner

Gian Piero Gasperini har brug for offensive forstærkninger, hvorfor han har bedt AS Roma-ledelsen om at hente to Premier League-stjerne.

Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons

Romas offensive output ligger langt under ambitionerne om at kvalificere sig til Champions League, da holdets målsnit på blot 1,15 mål pr. kamp (15 mål i 13 kampe) vurderes at være utilstrækkeligt til en placering i top-4.

Efter den skuffende præstation mod Napoli har træner Gian Piero Gasperini intensiveret sit ønske om to store forstærkninger i januar, da han mener, at det vil kunne løse krisen.

Fokus er ifølge La Gazzetta dello Sport især rettet mod to højt profilerede unge angribere i form af Joshua Zirkzee og Mathys Tel.

Jagten på Zirkzee er fortsat et centralt tema for Roma. Selvom den hollandske angriber i øjeblikket er på kontrakt i Manchester United, er hans fremtid på Old Trafford meget usikker på grund af manglende spilletid.

Denne situation gør ham til et oplagt mål for den italienske klub, som ser en chance for at hente den tidligere Serie A-profil tilbage til Italien – muligvis på en lejeaftale med en købsoption.

For Gasperini betragtes Zirkzee som den ideelle profil til at løse klubbens akutte problemer, hvorfor han er ivrig efter at få ham til klubben.

Gasperinis plan om en komplet offensiv ombygning omfatter også at hente Tottenham-angriber Mathys Tel. Han ønsker eksplicit at tilføje både Zirkzee og Tel for at forandre angrebslinjen helt og aldeles.

Strategien drives af en erkendelse af, at klubbens nuværende offensiv ikke er bæredygtig på sigt, hvilket tvinger ledelsen til at handle straks og hente spillere, der kan levere her og nu.

Omvendt er det også vigtigt at sikre, at de kan bidrage med kvalitet på længere sigt – alt sammen for at holde drømmen om en Champions League-placering i live.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk