Ruben Amorim var utilfreds med, at han ikke måtte hente den danske landsholdsstjerne til klubben.

Ruben Amorim er fortid i Manchester United, hvilket der tilsyneladende er flere grunde til.
Nu kan den britiske avis Daily Mail afsløre nye detaljer om, hvad der ligger til grund for fyringen af portugiseren.
De skriver, at en stor del af kløften mellem Amorim og klubbens ledelse omhandlede spillerindkøb, der ikke blev imødekommet.
Han følte, at han ikke blev inkluderet i rekrutteringsstrategien i den engelske klub, men især én episode fik hans temperament til at koge.
Amorim bad efter sigende om fire konkrete spillere fra Sporting CP, men ingen af dem gik den sportslige ledelse med til at hente til Old Trafford.
Konkret ønskede han at hente Morten Hjulmand, Ousmane Diomande, Salvador Blopa og Geovany Quenda, men hver gang fik han et nej.
Daily Mail skriver, at det særligt var det faktum, at han ikke måtte hente Hjulmand, der gjorde Amorim irriteret på den sportslige ledelse.
Amorim mente, at Hjulmand ville have været i stand til at udfylde et stort tomrum i truppen, men det kom ikke på tale, at han skulle hentes til Premier League.