Vingegaard deltager i stort løb

Jonas Vingegaard skal deltage i det ikoniske løb, inden han retter fokus mod Tour de France.

Foto: Gil Corzo / Shutterstock.com
Foto: Gil Corzo / Shutterstock.com

Der har været rygter om det i adskillige måneder, men hidtil har der ikke været meldt noget ud.

Nu ser det dog ud til, at der bliver lavet om på det faktum, at Jonas Vingegaard endnu ikke har prøvet kræfter med Giro d’Italia.

Ifølge Ekstra Bladet har Feltet via pålidelige kilder erfaret, at der er truffet en endegyldig beslutning om at deltage.

Det lyder også, at det ved Team Visma | Lease a Bikes mediedag i Calpe i næste uge vil blive bekræftet officielt.

Her får fans og andre nysgerrige også mulighed for at se nærmere på resten af Vingegaards løbsprogram for denne sæson.

Indtil videre står det klart, at han kommer til at køre Giro d’Italia, der i år bliver kørt fra den 8. til 31. maj.

Når den danske stjerne er færdig med den italienske Grand Tour, kommer han til at rette fokus mod sommerens Tour de France.

Vingegaard har tidligere udtalt, at han har en drøm om at vinde alle tre Grand Tours. Formår han at vinde Giro d’Italia i år, vil han have opfyldt denne drøm.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk