Brian Holm har lovprist Jonas Vingegaard for én ting, der får ham til at skille sig ud.

Det er ikke nogen hemmelighed, at sportsfolk bliver godt betalt. Det gælder især for de atleter, der befinder sig helt i toppen af hierarkiet.
Her må det siges, at danske Jonas Vingegaard befinder sig, da han er en af verdens bedste cykelryttere.
Ganske vist har han stået i skyggen af Tadej Pogacar de seneste år, men det ændrer ikke på, at han er dobbelt vinder af Tour de France og forsvarende mester i Vuelta a España.
Derfor skulle man naturligvis også tro, at han har en løn, der er tæt på samme niveau som Pogacars.
Faktum er dog, at han kun tjener det halve af, hvad den slovenske stjerne gør. Dertil er der også andre stjerner, der tjener flere penge end ham, herunder Remco Evenepoels og Tom Pidcock.
Den 29-årige danske cykelrytter tjener i omegnen af 35 millioner kroner om året, hvorfor han i bund og grund er underbetalt i forhold til hans meritter og fortsatte potentiale.
Et godt bevis på dette er, at belgiske Wout Van Aert har sikret sig en kontrakt hos Team Visma | Lease a Bike med samme løn som Vingegaard.
Selvom han sandsynligvis godt kunne kræve en lønforhøjelse, synes Brian Holm, at det er forfriskende, at han ikke gør det.
– På papiret, ja. Men på papiret, så skulle han jo også bo i Monaco og slippe for at betale skat. Og være med i en Rolex-reklame. Men det gider han heller ikke. De fleste andre ville brække armen for at være med i sådan en reklame, siger han til Ekstra Bladet.
– Han går heller ikke med et Richard Mille-ur. Han er sgu ligeglad. Han kan lige så godt se tiden på et Casio. Det er sgu da bare charmerende, synes jeg.