Han har sendt en klar opfordring til Jonas Vingegaard forud for den kommende sæson.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Jonas Vingegaard ikke har de bedste erfaringer med endagsløb.
Det blev blandt andet gjort klart ved EM, hvor den danske stjerne blev hægtet af, da en gruppe slovenske kontinentalryttere skruede op for tempoet på en mindre stigning.
Det har fået cykeleksperten Christian Moberg til at sende en klar opfordring til Vingegaard om, at han helt dropper endagsløb fremover.
– Det er tydeligvis ikke særligt godt, når han kører endagsløb. Det er skrækkeligt, indleder Moberg, der opfordrer Vingegaard til at rette skydeskiven mod etapeløb, siger han i podcasten Bagerstop ifølge Ekstra Bladet.
– Jeg tror bare fokus skal være på det, som Jonas er god til nu. Hvor mange år er der tilbage af Jonas Vingegaard-æren? Der er ikke så mange. Jeg synes ikke, at der er råd til at satse på Lombardiet Rundt, EM eller VM.
Hidtil har han kørt 15 endagsløb på WorldTouren, men ingen af dem har været den store succes, da han aldrig er blevet bedre end nummer otte.
Den 29-årige danske cykelrytter har ikke offentliggjort sit løbsprogram for den kommende sæson, men der har været mange rygter.
Blandt andet har der været forlydender om, at han har i sinde at forsøge sig med Giro d’Italia, da han endnu ikke har vundet den italienske Grand Tour.