Tauson langer ud: Det skal stoppe

Clara Tauson har langet ud, da hun er træt af, at der bliver kommenteret for meget på det.

Foto: Alex Bogatyrev / Shutterstock.com
Foto: Alex Bogatyrev / Shutterstock.com

Som professionel atlet er man nødt til at lægge øre til lidt af hvert. Det gælder også, hvis man er en af de bedste tennisspillere i verden.

Det er noget, som danske Clara Tauson kan skrive under på. Hun er derfor vant til, at hun ofte bliver målt og vejet af alt fra eksperter og medier til fans på sociale medier.

Til trods for, at det er en del af det at være professionel sportsudøver, er det ikke alt, Tauson er villig til at finde sig i.

Faktisk er der især én ting, som hun er træt af at høre for, og som eksperter og kommentatorer bør holde sig for gode til.

– Der er jo nogle gange, hvor man hører, at man skal være lidt mere fit, eller at man skal stå lidt skarpere. Det er ikke noget, jeg synes, der skal kommenteres på overhovedet, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun understreger, at hun synes, at der generelt bliver kommenteret alt for meget på hendes fysik.

– Ja. Det bliver der kommenteret meget på. Jeg føler bare, man skal huske, hvad det er, vi går og laver. Man er kompetitiv 11 måneder om året. Jeg synes måske, man skal prøve det, før man taler alt for grimt, siger hun.

Hun er dog langt fra den første til at lange ud på denne måde. Det samme gjorde Caroline Wozniacki tidligere i år, da hun gik i flæsket på tennisekspert Peter Bastiansen.

Tauson føler ikke, at hun har været udsat for decideret hetz, men hun mener derimod, at der tages for let på hendes og andre tennisstjerners arbejde.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk