Rune overrasker med gamle beskeder fra stjerne

Holger Rune har afsløret, at han har gemt en række gamle beskeder fra den spanske stjerne.

Foto: Sbonsi / Shutterstock.com
Foto: Sbonsi / Shutterstock.com

Holger Rune og Carlos Alcaraz har kendt hinanden i mange år, og de har været konkurrenter i dem alle.

De to unge stjerner har fulgtes ad, siden de begge var juniorspillere. Allerede dengang nåede de at stå overfor hinanden flere gange.

Dertil har de også spillet double sammen ved flere lejligheder, hvorfor de har en god relation til hinanden.

Det har den unge dansker åbnet lidt op omkring i en nylig episode af Podimo-podcasten ‘Hav og Kamal’.

Her fortæller han, at han har en god “rigtig god” relation til den spanske stjerne, som i skrivende stund ligger nummer ét på verdensranglisten.

– Vi har kendt hinanden i mange år og har spillet double sammen, da vi var 14. Jeg har faktisk også nogle sindssyge billeder på min telefon fra dengang, vi var 12, og vi skrev sammen og alt muligt. Det er meget gode minder, siger Holger Rune ifølge Ekstra Bladet.

Relationen mellem de to spillere er i høj grad baseret på en intern rivalisering, der har varet ved i mange år.

Derfor var det også af stor betydning for Rune, da han i april sidst år vandt over Alcaraz i finalen i ATP 500-turneringen i Barcelona.

– Det var så fedt. Også, fordi der er så meget konkurrence. Nu skal jeg ikke sige noget fra de beskeder dengang. Men det er sjovt. Jeg løb dem igennem for ikke så lang tid siden, og det var sådan “Hey, did you win today?”. Og så: “Yes, and you?”. Det var bare totalt kompetitivt hele tiden,” siger Rune.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk