Alcaraz reagerer på beskyldninger: ‘Jeg kopierer ikke Djokovic’

Den spanske tennisstjerne Carlos Alcaraz er blevet beskyldt for at kopiere Novak Djokovic.

Foto: Ranjith_july / Shutterstock.com
Foto: Ranjith_july / Shutterstock.com
Få bonus på 100% op til 1.000 kr
* Reklamelink

Carlos Alcaraz har forklaret, hvad der ligger bag justeringerne af hans serv, efter at han er blevet beskyldt for at kopiere Novak Djokovic.

De største stjerner er konstant på jagt efter at forfine deres spil, hvilket ofte indebærer ændringer i både taktik og spillestil. Alcaraz er ingen undtagelse, og hans nylige ændringer i serven er ikke gået ubemærket hen.

Selvom Alcaraz er klar over, at hans nye serv minder om Djokovic’, understreger han, at han ikke har forsøgt at kopiere sin rival. Han har derimod bare haft et mål om at forbedre sin serv fra sæson til sæson.

– Du vil gerne sige, at den er meget lig Djokovic’ serv. Det ved jeg. Men nej, jeg ved det ikke. Jeg synes, alle er nødt til at lave ændringer, og for mig er serven noget, jeg virkelig gerne vil gøre bedre hvert år og i hver turnering, sagde han ifølge Sportskeeda.

– Derfor arbejder jeg konstant med serven. For at være ærlig lavede vi ikke ændringer i serven i forberedelsesperioden, men det betyder ikke, at der ikke er sket ændringer.

Alcaraz forklarede videre, at den nye serv er bygge op med en mere flydende bevægelse, hvilket naturligt hjælper resten af hans spil.

– Jeg vil sige, at jeg hele tiden laver ændringer i enhver turnering og hverdag, uden at Samu behøver at sige det til mig, sagde han.

– Jeg kan for eksempel ændre bevægelsen en smule, og nu føler jeg mig virkelig komfortabel, rolig og med en meget afslappet rytme med denne serv , som jeg synes hjælper mig meget til at serve bedre. Lad os se, hvordan det kommer til at gå i år.

Videoer fra Alcaraz’ træningspas er frit tilgængelige flere steder på nettet, og fans har også fået et glimt af hans nye serv, som har affødt forskellige reaktioner. Mange mener nemlig, at serven minder meget om Djokovic’

– Det er så åbenlyst. Han prøver endda ikke at skjule det, har en fan skrevet.

– Serven bliver mere og mere som Djokovic’, skrev en anden.

– Den ser meget ud som Djokovic’ serv, som blev forbedret af den store Goran Ivanisevic, lød det fra en tredje.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk