Mange tror, at et marathon er 42 kilometer langt, men det er faktisk ikke helt sandt.

Et marathon er 42,195 kilometer langt. I daglig tale siger mange 42,2 kilometer, men den præcise distance er vigtig, når løb skal sammenlignes, og når resultater skal kunne godkendes. Distancen gælder for officielle marathonløb verden over, også ved internationale mesterskaber og olympiske konkurrencer.
Selv om tallet er fast, vil nogle løbere opleve, at deres ur viser en længere distance på løbsdagen. Det betyder ikke automatisk, at arrangøren har målt forkert. Ruteopmåling, løbsforhold og den linje, du selv løber, har betydning for den registrerede afstand.
Den officielle marathon-distance er 42,195 kilometer. Omregnet til britiske måleenheder svarer det til 26 miles og 385 yards. Det er denne længde, der anvendes ved officielle marathonløb, hvor resultater kan indgå i internationale sammenhænge og statistik.
Den præcise angivelse kan virke unødigt detaljeret, men de 195 meter er en fast del af distancen. Derfor er et løb på præcis 42 kilometer ikke et marathon efter de officielle regler, selv om forskellen kan føles beskeden.
Et halvmarathon er til sammenligning 21,0975 kilometer, altså nøjagtigt halvdelen af et marathon. Den ekstra distance efter 42 kilometer er derfor ikke bare en afrundingsfejl, men en konkret del af udfordringen, som løbere skal have med i disponeringen.
De første olympiske marathonløb havde ikke en ensartet længde. Ved de olympiske lege i Athen i 1896 var ruten omkring 40 kilometer, og i de følgende år kunne distancen variere mellem omtrent 40 og 42 kilometer.
Ved OL i London i 1908 blev ruten lagt fra Windsor Castle til White City Stadium. Den samlede længde endte på 26 miles og 385 yards, hvilket svarer til de 42,195 kilometer, der kendes i dag.
Distancen blev senere standardiseret i 1921. Siden da har 42,195 kilometer været den officielle marathonlængde. Historien forklarer altså, hvorfor distancen ikke er et mere rundt tal som 40 eller 42 kilometer.
En officiel marathonrute må ikke være kortere end 42,195 kilometer. Ruten måles efter den kortest mulige vej, en løber kan tage inden for den afmærkede del af vejen. Det sikrer, at alle deltagere som minimum løber den fastsatte distance.
I praksis kan en certificeret rute godt være en smule længere. Ved opmåling anbefales en sikkerhedsmargin på 0,1 procent for at forebygge, at ruten senere viser sig at være for kort på grund af mindre unøjagtigheder.
For et marathon svarer 0,1 procent til cirka 42 meter. Derfor kan en rute i praksis være lidt længere end den officielle distance, uden at det er en fejl. Det afgørende er, at den aldrig bliver kortere end 42,195 kilometer.
Mange marathonløbere ser 42,4, 42,6 eller endnu flere kilometer på GPS-uret ved mål. Det skyldes blandt andet, at GPS-signaler ikke altid måler helt præcist i byområder, tunneller, tæt menneskemængde eller ved mange skarpe sving.
Derudover følger de færreste løbere den opmålte, korteste linje gennem hele løbet. Hvis du løber yderst i sving, zigzagger mellem andre deltagere eller tager brede kurver ved depoter, samler du gradvist ekstra meter sammen.
GPS-afstanden kan derfor ikke alene bruges til at vurdere, om ruten var korrekt opmålt. Den officielle opmåling er udgangspunktet, mens dit ur viser den distance, som netop du har løbet under de konkrete forhold.
Det kan være praktisk at regne med en lille ekstra distance, når du planlægger tempo og energiindtag. På samme måde som det er relevant at kende sit daglige kaloriebehov, afhænger en god løbsplan af både distancen og din egen indsats.
Et marathon kræver, at du forholder dig til mere end de første 42 kilometer. De sidste 195 meter ændrer ikke træningsplanen alene, men den samlede distance gør det vigtigt at disponere kræfterne, særligt hvis du går efter en bestemt sluttid.
Hvis du bruger kilometertider under løbet, bør du være opmærksom på, at GPS-uret kan afvige fra kilometermarkeringerne på ruten. Arrangørens skilte følger den opmålte distance og er derfor ofte det bedste holdepunkt for tempoet.
På en rute med mange sving kan det være svært at løbe den kortest mulige vej uden at genere andre deltagere. Det vigtigste er at løbe sikkert og hensynsfuldt. Små omveje er normalt og ændrer ikke løbets officielle distance.
Uofficielle arrangementer kan i princippet afvige mere, hvis ruten ikke er målt og certificeret efter de gældende regler. Vil du være sikker på at have gennemført et rigtigt marathon, bør du derfor undersøge, om arrangøren oplyser en officiel opmåling.