McGregor advarer Jake Paul: Bliver aldrig den samme igen

Conor McGregor har advaret Jake Paul om, at han aldrig vil blive den samme igen efter at have mødt Anthony Joshua.

Foto: Lev Radin / Shutterstock.com
Foto: Lev Radin / Shutterstock.com

Jake Paul tror fuldt og fast på, at han kan skabe en sand sensation og besejre den tidligere dobbelte verdensmester i sværvægt, Anthony Joshua, i Miami.

Men Paul vejer omtrent 12 kg mindre end Joshua, og har et enormt efterslæb ift. erfaring og evner. Kampen er derfor blevet kritiseret, men er alligevel godkendt som professionel kamp.

Og den tidligere UFC-mester Conor McGregor er blandt dem, der ganske enkelt frygter for Pauls sikkerhed.

– Jeg har sat oddsene for, at Anthony Joshua vinder med KO mod Jake Paul inden for de første 60 sekunder til 11/1, skrev han på sociale medier om sit nye bettingfirma.

– Jeg har endnu ikke placeret mit eget personlige væddemål. Jeg har kun lige sat oddsene. Men jeg kan godt lide ‘KO inden for de første 60 sekunder’ til 11/1. Spørgsmålet er nu, hvor meget / og hvad ellers?

– En stor indsats på en direkte sejr er også god. 5 millioner dollar vil give 5,6 millioner dollar tilbage. Dette er en kamp, der burde være en formsag. Den er ikke fixet – jeg kender Matchroom.

– Jake er dum og vil blive permanent forandret af denne kamp. Jeg kan ikke bare sidde passivt og se det ske uden også at tjene godt på det.

Paul virker dog ikke til at være bekymret for sin sikkerhed og er derfor klar til at møde den britiske bokser i ringen.

– Lad os f**king komme i gang. Lad os give fansene et show. Lad os gå i krig. Mennesker har gjort langt vildere ting gennem historien, sagde Paul på et pressemøde.

– Det her er nutidens gladiatorer. Det er det, vi er her for: at smadre hinanden. Jeg vil have hans hårdeste slag. Jeg vil ikke have nogen undskyldninger, når alt er overstået. Lad os f**king ødelægge hinanden.

Joshua har ikke bokset siden han blev slået af Daniel Dubois sidste sommer, men han har store planer for 2026. Her kan en kamp mod Tyson Fury potentielt blive en realitet.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk