Andrew Tate ydmyget i boksedebut: Nu tager han bladet fra munden

Andrew Tates debut som bokser blev stemplet som “hylende dårlig”, efter at han tabte på point til Chase DeMoor.

Foto: LCV / Shutterstock.com
Foto: LCV / Shutterstock.com

Den tidligere professionel kickbokser Andrew Tate var forventet at have færdighederne til at vinde over realitystjernen Chase DeMoor i ringen.

Men DeMoor, som har holdt Misfits’ sværvægtsbælte siden november 2024, sikrede sejren via en flertalsafgørelse. Det kom naturligvis bag på mange, at det endte på den måde.

Kampen var generelt på et meget lavt niveau, og den tidligere UFC-verdensmester Michael Bisping beskrev den tilmed som “hylende dårlig”.

Tate indrømmede efter kampen, at DeMoor vandt “fair and square”, da han kommenterede sit skuffende nederlag på sociale medier.

– 99,9 % af 40-årige mænd med 700 millioner dollars sidder bare og laver ingenting. Jeg kunne have gjort det samme, snakket lort på internettet, taget ingen risici og bare levet let, skrev han ifølge Metro.

– I mit hjerte vidste jeg, at jeg var for gammel. Jeg vidste, at jeg havde været ude for længe. Det var derfor, jeg måtte gøre det. For at møde frygten. Jeg kan ikke leve bange. Jeg er nødt til at vide, at jeg har stået over for det.

– Jeg tabte fair and square. Chase er en sand mester. En kriger – jeg er stolt af ham. Han fortjener det bælte.

Tristan Tate, der er bror til Andrew, har også udtalt sig i kølvandet på det chokerende nederlag.

– Min bror er dobbelt så meget mand, som han var for 10 år siden. Men han er ikke den samme kæmper, sagde han.

– Han erobrede kickboksning som ung mand. Han har aldrig været bange for at teste sig selv, og aldrig er bange for at tage nye udfordringer. Og jeg elsker og respekterer ham for det.

– Det har været nogle hårde år for os begge. Videre mod større og nye udfordringer. Masser af nye lande at erobre. Sammen. Som altid.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk