Mikkel Hansen løfter sløret for nyt projekt: Starter til sommer

Den tidligere danske håndboldspiller har løftet sløret for et nyt projekt, der for alvor kommer til at starte til sommer.

Foto: Ivica Drusany / Shutterstock.com
Foto: Ivica Drusany / Shutterstock.com

Mikkel Hansen er færdig med at spille håndbold. Det betyder dog ikke, at han helt har givet slip på den sport, som han har dedikeret det meste af sit liv til.

Efter at have afsluttet sin aktive karriere, har den 38-årige Hansen kastet sig over flere forskellige projekter.

Blandt andet beskæftiger han sig med at holde foredrag, ligesom han sidder i bestyrelsen for en kunstmesse i København. Derudover har han også investeret i en række virksomheder.

Selvom han allerede nu har mange jern i ilden, så er han ikke helt færdig. Den tidligere håndboldstjerne har nemlig endnu et projekt i støbeskeen, som for alvor sættes i gang til sommer.

Det er et projekt, der er baseret på et stort irritationsmoment, som både han selv og andre håndboldspillere kan nikke genkendende til.

Det afslører den tidligere håndboldspiller selv i podcasten “Den Gule Trøje – podcasten om GOG“, der udgives af JFM.

– Jeg har et spændende projekt, der for alvor starter til sommer, som handler om at forsøge at komme ind på det amerikanske marked og udbrede håndbolden, siger han.

– Jeg tror, at jeg ligesom andre håndboldspillere er lidt træt af at høre, at håndbold ikke er så stor en sport i hele verden.

Ifølge B.T. er det nye projekt støttet af andre legender, herunder Stine Oftedal, Estavana Polman og Nikola Karabatic. Desuden er de første event i Las Vegas allerede blevet stablet på benene.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk