Gidsel ramt af problemer: Har brug for pause

Mathias Gidsel kæmper med skulderproblemer, så han glæder sig til, at det inden længe er tid til en pause.

Foto: Vitalii Vitleo / Shutterstock.com
Foto: Vitalii Vitleo / Shutterstock.com

Füchse Berlin er i festhumør efter avancementet til DHB-Pokal Final4. Efter kampen forklarede Mathias Gidsel, at han er meget stolt af, at de har sikret sig avancement.

Topopgøret i kvartfinalen mellem Füchse Berlin og THW Kiel levede fuldt ud op til forventningerne. En intens kamp med konstante føringsskift endte til sidst 32:30 til Berlin.

Og det kan næsten ikke komme bag på nogen, at Gidsel var en af de klart bedste på banen, hvor han endnu engang leverede en meget stærk indsats.

Særligt i den sidste del af kampen viste han sig fra sin bedste side, hvilket naturligvis også havde stor indflydelse på udfaldet af opgøret.

– Vi er virkelig stolte over, at vi klarede det. Men jeg synes også, at vi havde lidt held – eller måske bare var bedre i de afgørende øjeblikke, sagde han til Dyn.

Men sådan er pokalhåndbold altid, mener den danske stjerne, der i januar skal forsøge at hjælpe Nikolaj Jacobsen på vejen mod EM-guld.

– Det er altid tæt og afgøres altid til sidst, sagde han.

Gidsel, der med ni mål var Berlins topscorer, kæmper fortsat med skulderproblemer, men de bliver bedre dag for dag. Inden årsskiftet har Füchse stadig tre Bundesliga-kampe foran sig.

På trods af fremgangen har Gidsel understreget, at han ser frem til at kunne tage sig en pause.

– Jeg tror, at både jeg og min skulder glæder os lidt til januarpause, sagde han.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk