Zak Brown chokerer: Håner Oscar Piastri i tale

Zak Brown sendte en stikpille i retning af Oscar Piastri og hans fortid i en tale ved McLarens afslutningsfest.

Foto: Cristiano Barni / Shutterstock.com
Foto: Cristiano Barni / Shutterstock.com

McLarens-boss Zak Brown kunne ikke dy sig for at levere en sarkastisk stikpille til Oscar Piastris tidligere Formel 1-arbejdsgiver, Alpine.

Ved McLarens afslutningsfest – efter at have sikret sig både kører- og konstruktørmesterskabet i Formel 1 – kom Brown med barske jokes rettet mod Alpine og hans tidligere kører, Stoffel Vandoorne.

Brown rettede først et angreb mod Alpine, som har været involveret i et rodet juridisk forløb med McLaren i forbindelse med kampen om Piastri forud for 2023-sæsonen.

Sagen endte hos Formel 1’s Contract Recognition Board, der fastslog, at den daværende F2-mester havde en gyldig kontrakt med McLaren.

– Vi tog store chancer med jer begge – og lad være med at lade som om, I havde bedre muligheder, sagde Brown ifølge Crash.net.

– Du havde fucking Alpine, sagde han, mens han pegede på Piastri.

Dernæst vendte sig mod Lando Norris og kom ligeledes med en lille stikpille.

– Og du skulle være hurtigere end Stoffel Vandoorne, sagde han.

Dette var en reference til, at Norris erstattede Vandoorne forud for 2019-sæsonen. Han formåede kun at score 12 point, mens Fernando Alonso scorede 50 point trods holdets manglende konkurrenceevne.

McLaren endte den sæson på en sjetteplads i konstruktørmesterskabet. Vandoorne skiftede senere til Formel E, hvor han vandt verdensmesterskabet med Mercedes i 2022.

På trods af de grove jokes, havde McLaren masser at fejre i 2025, hvor holdet med succes forsvarede deres konstruktørmesterskab, mens Norris sikrede sig sin første VM-titel.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk