Günther Steiner har lavet sjov med McLaren-boss Zak Brown, der for nylig gik viralt med en bizar besked.

Günther Steiner ved, hvornår en dårlig joke falder til jorden, og Zak Browns forsøg på at være komisk landede angiveligt som en blyklods i vandet efter Formel 1-sæsonens finale.
Lando Norris opfyldte en livslang drøm ved at slutte som nummer tre i Abu Dhabi Grand Prix, hvilket var nok til at gøre ham til verdensmester for første gang.
I sejrsrusen tog Brown kontakt til ham over teamradioen for at levere, hvad op til flere fans har kaldt “den værste mesterskabsbesked nogensinde”:
– Lando, det er Zak fra McLaren – er det her verdensmester-hotlinen? sagde han.
Selvom hensigten var hjertelig, har det ført til en del hån efterfølgende. Steiner kommenterede episoden under sin medvirken i The Red Flags Podcast.
– Jeg tror, han forsøgte at være sjov, og nogle gange, når man prøver at være sjov, så er man det ikke, sagde Steiner.
-Det er min mening. Det er ret kedeligt. Det er ikke en sjov joke.
Da han blev spurgt, om Brown generelt er sjov, leverede Steiner en lidt mere afdæmpet stikpille til McLaren-chefen.
– Han er ganske god, men måske prøver man for hårdt på at være sjov, og så er det ikke sjovt længere, sagde han.
– Eller måske tænker man, at det ville være cool at sige, og så fyrer man den af, og det er “Er det mesterskabs-hotlinen?”. Ja, whatever!