McLaren vandt VM-titlen i Formel 1 i denne sæson, hvilket sender en stor mængde millioner i kassen hos det britiske hold.

Hvert år uddeler Liberty Media millioner i præmiepenge til de 10 hold i Formel 1. Fra næste sæson skal pengene dog fordeles mellem 11 hold.
RacingNews365 skriver, at 45 procent af Formel 1’s samlede indtægter går direkte til holdene.
En del af dette består af præmiepenge, der fordeles via en faldende skala, mens resten består af bonusser. Dette udgør omtrent 75 procent af den samlede pulje.
Puljen af præmiepenge for 2025 har en samlet værdi på cirka 7,95 milliarder kroner ud fra en samlet indtægt på 23,6 milliarder kroner.
Mesteren får 14 procent af præmiepuljen, mens nummer 10 får 6 procent, hvorfor der er stor forskel på de kontante beløb.
McLaren tager som mester det største beløb med hjem, mens Mercedes er hoppet op til 2.-pladsen fra 4.-pladsen, og derfor også får en enorm sum penge.
Red Bull sluttede som nummer tre blandt konstruktørerne, mens Ferrari rykkede tilbage efter at have været nummer to.
Williams er de store overraskelser og hopper fra 9.-pladsen til 5.-pladsen, mens Alpine falder den modsatte vej og slutter sidst.
Sammenlignet med hvor meget hvert hold vandt i 2024, får McLaren betydeligt mere med hjem end for 12 måneder siden.