Mercedes indgår lukrativt partnerskab med Microsoft

Teknologigiganten bliver central samarbejdspartner, når Mercedes arbejder videre med 2026-reglementet i Formel 1.

Foto: Jay Hirano / Shutterstock.com
Foto: Jay Hirano / Shutterstock.com
Få bonus på 100% op til 1.000 kr
* Reklamelink

Mercedes har offentliggjort et omfattende partnerskab med teknologivirksomheden Microsoft forud for 2026-sæsonen i 2026.

Aftalen blev annonceret kort før præsentationen af holdets kommende bil, der har fået navnet W17. Det skriver Sky News.

Ifølge Mercedes skal samarbejdet styrke teamets arbejde på fabrikken og ved løbene gennem brug af Microsofts cloud- og AI-teknologier.

Partnerskabet beskrives som en central del af forberedelserne til den kommende æra i Formel 1, hvor nye tekniske regler træder i kraft.

Sky News rapporterer, at aftalen kan have en værdi på op mod 385 millioner kroner om året, hvilket vil gøre det til blandt de største sponsorater i Formel 1-feltet.

– Vores sport drives af dem, der går forrest med innovation, siger teamchef Toto Wolff og tilføjer, at Microsofts teknologi skal bidrage til hurtigere beslutninger og smartere samarbejde.

Fra Microsofts side forklarer Judson Althoff, at virksomhedens cloud- og AI-løsninger vil være “i hjertet af præstationen, hvor millisekunder betyder alt, og data afgør resultaterne”.

Microsoft, der blev grundlagt af Bill Gates og Paul Allen, rundede i juli 2025 en markedsværdi på over 4 billioner dollars.

Seneste nyt
Flere nyheder
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk