Ferrari har fundet et smart trick til at omgå en kompleks FIA-kontrol af deres kommende 2026-bil.

Ferrari forbereder sig på 2026-reglerne i Formel 1, da det næste år kan blive afgørende for, hvad fremtiden bringer for Lewis Hamilton og Charles Leclerc.
Ferrari havde et skuffende år i 2025, og det fik teamchef Fred Vasseur til allerede i april at flytte fokus over på 2026-reglementet.
Han stoppede derfor udviklingen af 2025-bilen på et meget tidligt stadie, fordi han mente, at ressourcerne ville være bedre brugt på fremtiden.
Ferrari ved, at måden de tilpasser sig de nye regler på, kan blive afgørende for Hamiltons, Leclercs og Vasseurs fremtid.
Ifølge FunoAnalisiTecnica har de derfor udviklet en “intelligent” løsning for at undgå en gentagelse af de problemer med affjedringen, som de havde i år.
Teamet har i denne forbindelse erkendt, at det var “ekstremt udfordrende” at skabe den optimale platform for bilens dynamik og dæk i 2025.
Derfor besluttede teknisk direktør Loic Serra, at Ferrari i 2026 skulle udforske muligheden for at indarbejde en højere grad af fleksibilitet i forhjulsophængets arme.
Det har ført til et nyt forhjulsophæng, der skal begrænse gulvets bevægelser, samtidig med at bilen stadig kan generere markant downforce.
Ferrari har fundet en ‘intelligent’ måde at lægge lag af kulfiber på, så ophængene kan bøje ved høj fart.
FIA udfører kun statiske tests på fleksibiliteten i de øvre forreste ophæng, som Ferraris løsning forventes at bestå. Med andre ord, så har de fundet et smuthul i reglerne.