Real Madrid har et godt øje til Vitinha, men spilleren selv har ikke nogen interesse i et skifte.

Vitinhas repræsentanter har nedtonet spekulationerne om et muligt skifte til Real Madrid, oplyser The Athletic.
Den portugisiske midtbanespiller er på det seneste blevet sat i forbindelse med Real Madrid efter en fremragende sæson hos Paris Saint-Germain.
Den 25-åriges bagland mener dog, at et skifte er urealistisk. Det skyldes især PSG’s holdning på grund af hans afgørende rolle i klubbens nationale og europæiske succes.
Personer tæt på spilleren vurderer, at de franske mestre ikke har nogen intentioner om at lade ham forlade klubben efter et så imponerende år.
Vitinha ses som den ideelle midtbanespiller til at løse Madrids kreative udfordringer, men et køb fremstår yderst kompliceret, da PSG ikke vil slippe ham.
Den 25-årige midtbanespiller tiltrækker også interesse fra andre storklubber. Derfor er Madrid også nødt til at indstille sig på konkurrence.
I denne sæson har Vitinha spillet 2.219 minutter fordelt på 27 kampe, hvori han har bidraget med i alt 5 mål og 10 oplæg.
Skal Madrid hente ham, skal de have den store pengepung frem, da han ifølge Transfermarkt værdiansættes til lidt over 820 millioner kroner.