Vinicius får kritik for opslag efter Alonso-exit

Real Madrid-stjernen Vinicius Junior har fået kritik for et opslag i kølvandet på Xabi Alonsos fyring.

Foto: Marta Fernandez Jimenez / Shutterstock.com
Foto: Marta Fernandez Jimenez / Shutterstock.com
Få bonus på 100% op til 1.000 kr
* Reklamelink

Vinicius Junior har fået kritik for det første opslag, han har lavet på sociale medier i kølvandet på Xabi Alonsos afgang som Real Madrid-manager.

Alonso forlod Real efter en gensidig aftale mandag. Dernæst blev Álvaro Arbeloa, som tidligere har stået i spidsen for Castilla-holdet, straks blev forfremmet til cheftræner for førsteholdet.

Den tidligere Liverpool-forsvarers første kamp som manager endte med dog med et chokerende nederlag på 3-2 i Copa del Rey til Albacete fra den næstbedste række onsdag aften.

Vinicius spillede alle 90 minutter mod Albacete, men var ikke direkte involveret i nogen af Reals mål.

Den brasilianske kantspiller er generelt blevet kritiseret af klubbens egne fans for sine præstationer i 2025/26-sæsonen, da han kun har scoret én gang siden oktober, og kritikken har taget markant til efter Alonsos afgang.

Flere Real-spillere, herunder Kylian Mbappé, Rodrygo, Thibaut Courtois, Jude Bellingham og Antonio Rüdiger, delte opslag på Instagram efter Alonsos exit, hvor de hyldede spanieren.

Men Vinicius gjorde det bemærkelsesværdigt nok ikke. Den 25-årige havde angiveligt ikke et synderligt godt forhold til Alonso, og DAZN-kameraer fangede Vinicius i at råbe: “Altid mig! Jeg forlader holdet. Det er bedre, at jeg smutter,” efter at være blevet skiftet ud i en kamp mod Barcelona i oktober.

The Athletic skriver, at han efterfølgende undskyldte sit udbrud, men bevidst udelod Alonsos navn i sin undskyldning på sociale medier om samme episode. Og hans første opslag siden den tidligere managers exit er nu også gået viralt.

Forud for kampen mod Albacete delte han et billede på sin Instagram-story, hvor han træder ind på banen. Han skrev følgende tekst til opslaget: “Fe! Hala Madrid!”

Opslaget – som minder om det, Vinicius ofte lægger op før kampe – er dog siden blevet slettet.

– Troen er ved at løbe ud. Stop med at brokke dig, skrev en fan som svar.

– Jeg er færdig med at forsøge at forsvare den her forkælede møgunge, skrev en anden.

– Sagde Vini overhovedet noget om Xabi offentligt, som for eksempel at takke ham? Hvis ikke, så f**k den her fyr, skrev en tredje.

– Forkælede møgunge, lød det fra en fjerde.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk