Thomas Frank og co. forsøgte at hente ham i sommer, men nu har de mulighed for at hente ham til en lavere pris i januar.

Tottenham har fået muligheden for at hente en offensivspiller, som de også forsøgte at få fat i denne sommer.
Det var en travl sommer for klubben, da de ansatte Thomas Frank som ny træner og formåede at hente både Xavi Simons, Mohammed Kudus og Mathys Tel.
Derudover hentede de PSG-angriber Randal Kolo Muani på en lejeaftale, hvilket umiddelbart gav indtryk af, at de havde fået den nødvendige offensive slagkraft.
Tingene fungerer dog stadig ikke i London-klubben, der ligger på 11.-pladsen i Premier League, da de nye offensive profiler har haft det svært.
Transfervinduet nærmer sig, og her vil Tottenham ifølge Fichajes hente Real Sociedad-kantspiller Takefusa Kubo, der i sommer kunne have kostet op mod 525 millioner kroner.
Det kan de dog være glade for, da det ifølge det spanske medie kun vil koste dem omtrent 300 millioner kroner at hente ham i det kommende transfervindue.
Det skyldes en vanskelig sæson for den 24-årige japaner, der indtil videre har leveret et enkelt mål og et enkelt oplæg i 14 La Liga-kampe i denne sæson, hvor han har spillet på højrekanten.
Det er usædvanligt lave tal for Kubo, der scorede fem mål i sidste sæson og i alt stod for 11 målbidrag sæsonen før. Ikke nok med det, så havde han 16 målbidrag i 2022/23-sæsonen.
Ifølge Fichajes er den spanske klub ved at miste tålmodigheden med kantspilleren og er derfor klar til at sælge ham, før hans markedsværdi falder yderligere.