Utilfreds Spalletti langer ud: Kunne have håndteret det bedre

Juventus sikrede sig tirsdag aften en sejr over Udinese, men til trods for dette, så var Luciano Spalletti ikke helt tilfreds.

Foto: Marco Iacobucci Epp / Shutterstock.com
Foto: Marco Iacobucci Epp / Shutterstock.com

Juventus-træner Luciano Spalletti var ikke helt tilfreds med sine spillere efter tirsdagens 2-0-sejr over Udinese i ottendedelsfinalen i Coppa Italia.

Et selvmål fra den 17-årige Matteo Palma og et straffespark i anden halvleg sendte Bianconeri videre til kvartfinalen, men indsatsen kunne have været bedre, lød det fra Spalletti

Det er desuden værd at nævne, at yderligere tre mål blev annulleret grundet offside. Kingsley Ehizibue, Jonathan David og Lois Openda måtte derfor se deres scoringer blive underkendt.

Efter slutfløjtet forklarede Spalletti, at han overordnet var tilfreds med Juventus’ indsats, men han understregede, at holdet stadig er langt fra at være færdigudviklet.

— Vi spillede en udmærket kamp. Vi gjorde alting godt. Vi var godt balanceret, vi udnyttede vores muligheder og skabte store chancer, sagde Spalletti til Italia 1 ifølge Football Italia.

— Vi kunne have håndteret visse situationer bedre, og med det niveau vi har, skal vi udnytte dem. Du skal være aggressiv og beslutsom. En rigtig løve bruger al sin styrke – selv mod en mus.

Spalletti blev også bedt om at vurdere David og Opendas indsats, hvoraf sidstnævnte kom ind i anden halvleg og fik et mål annulleret i overtiden. David var ligeledes uheldig og kunne have scoret to kasser.

— De er to centrale angribere. Hvis du spørger dem, vil de fortælle dig, at det er der, de fungerer bedst på banen, sagde Spalletti.

— David er teknisk meget dygtig og kombinerer godt med holdet. Han bevæger sig rigtig godt i feltet, når modstanderen står lavt, og han ved, hvordan man håndterer svære situationer.

— Openda er bedre til at angribe i dybden. Han har brug for plads, men de kompenserer for hinanden og kan også spille sammen. Vi er glade for, at de gør det godt.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk