Den unge Harry Amass ser ud til at have langet ud efter Ruben Amorim på sociale medier i en nu slettet Instagram-story.

Amorim virkede til at smide flere af sine unge spillere under bussen på sit pressemøde forud for Manchester Uniteds opgør mod Bournemouth mandag aften.
Den portugisiske manager forholdt sig til kritik af sin håndtering af Kobbie Mainoo, som har haft langt mellem minutterne på banen, og kom med en opsigtsvækkende tirade om kvaliteten hos sine unge spillere.
– Han (Toby Collyer, red.) spillede for førsteholdet. Han er fra akademiet. Han spillede her. Han tog til West Bromwich. Han spiller ikke. Han spillede for Manchester United, sagde han ifølge Daily Star.
– Så nogle gange handler det ikke om, at han er fra akademiet eller noget. Det handler om situationen og det, der er sket.
– Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer (for Mainoo, red.). Lad os se efter denne kamp. (Harry, red.) Amass kæmper nu i Championship.
– Chido (Obi, red.) er ikke altid starter på U21-holdet. Alle disse spillere spillede, da mange råbte op om, at manageren skulle fyres.
Nu har Amass tilsyneladende svaret igen på udtalelserne i en Instagram-story, som siden er blevet slettet.
Den unge forsvarsspiller delte et simpelt billede, hvor han holder Sheffield Wednesdays Player of the Month-pris, men det blev dog hurtigt fjernet igen.

– Harry Amass er blevet kåret som klubbens Player of the Month for november, skrev klubben
– Prisen, i samarbejde med MrVegas.com, bliver stemt frem af fans hver måned, og den unge spiller har vundet den seneste pris med et overvældende flertal.
– Amass kom til Owls på leje i september og er gledet problemfrit ind i truppen. Med stærke og energiske præstationer uge efter uge fra sin position på venstre back har Manchester United-spilleren imponeret.
– Den engelske ungdomslandsholdsspiller var fast mand gennem hele november og scorede sit første mål på udebane mod Southampton.
– Med et stort flertal af fansenes stemmer bliver Amass månedens spiller foran Barry Bannan og Charlie McNeill på anden- og tredjepladsen. Tak til alle, der deltog i afstemningen.
En lang række United-fans sprang desuden hurtigt til Amass’ forsvar på sociale medier efter Amorims udtalelser.
– Harry Amass har i gennemsnit 6,34 boldgenerobringer pr. 90 minutter i Championship i denne sæson, hvilket placerer ham i top-1% blandt backs i ligaen, skrev Sky Sports-profilen Statman Dave.
– Han har en fremragende sæson på næsthøjeste niveau.
– At kaste akademispillere under bussen er et helt nyt niveau af grim opførsel,” skrev en anden fan.-
– Harry Amass vandt månedens spiller, så han lyver jo bare, lød det fra en anden.
– Historisk set – hvor ofte er det gået godt at slagte sine egne akademispillere offentligt for at se bedre ud selv? spurgte en tredje.