United fører kampen om tidligere Chelsea-stjerne

Manchester United fører kampen om at hente den tidligere Chelsea-profil retur til Premier League.

Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com
Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com

Manchester United fører kampen om at hente Conor Gallagher retur til Premier League, men Tottenham Hotspur viser ifølge TEAMtalk også interesse for at hente ham.

Både United og Spurs ønsker at styrke sig på den centrale midtbane i januar og har udpeget Atlético Madrid-stjernen som et mål.

Den engelske landsholdsspiller skiftede til den spanske storklub i sommeren 2024, men efter at have gjort et stort indtryk i sin debutsæson, har Gallagher haft sværere ved at få spilletid i denne sæson.

Nu kan et comeback til England være på tale, hvor Manchester United er i front i kampen om den tidligere Chelsea- og Crystal Palace-spiller.

De siges at være stærke kandidater til at hente den 25-årige midtbanespiller inden deadline den 2. februar.

Ifølge TEAMtalk ser De Røde Djævle den engelske profils alsidighed og lederevner som kvaliteter, der kan styrke deres midtbane, hvor anfører Bruno Fernandes i øjeblikket er ude med en skade

United foretrækker at hente stjernen på en lejeaftale resten af sæsonen, men La Liga-klubben ønsker en permanent handel, hvis han skal forlade klubben.

Det lyder også, at de vil forsøge at få størstedelen af de cirka 300 millioner kroner tilbage, som de betalte for at hente ham i Chelsea for 18 måneder siden.

Atlético og Gallagher holdt samtaler over julen, hvor den spanske klub besluttede, at de er villige til at sælge ham i denne måned for det rette bud.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk