Ter Stegen får streng klausul: Kan ikke spille mod Barca

Marc-André ter Stegen kommer ikke til at kunne spille imod FC Barcelona efter skiftet til Girona.

Foto: Sbonsi / Shutterstock.com
Foto: Sbonsi / Shutterstock.com
Få bonus på 100% op til 1.000 kr
* Reklamelink

Marc-André ter Stegen har taget afsked med FC Barcelona, da han har indgået en aftale med Girona om et lejeophold resten af sæsonen.

Ifølge Esport3 har Barcelona inkluderet en såkaldt “frygtklausul” i aftalen, som vil påføre Girona en økonomisk sanktion, hvis Ter Stegen spiller mod dem.

De to hold skal mødes på Montilivi i midten af februar, og Barcelona er naturligvis opsatte på at beskytte deres sportslige interesser.

Den tyske målmand ankom tidligt tirsdag til Barcelonas træningsfaciliteter for at sige farvel til holdkammerater og stab, inden Barcelona rejste afsted til deres Champions League-opgør.

Ter Stegen har valgt et skifte til Girona for at sikre sig regelmæssig spilletid frem mod VM, samtidig med at han kunne blive tæt på sin familie i Barcelona.

Aftalen forventes at blive endeligt gennemført efter et lægetjek. Skiftet betragtes desuden som en af de mest profilerede tilgange i Gironas historie.

Generelt har der været stor tvivl om Ter Stegens fremtid, da Barcelona-træner Hansi Flick ikke har udvist ham tillid. Det har nu medført, at han har valgt at forlade klubben.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk