Står øverst på ønskelisten: Topklub vil have Frendrup i januar

Den danske stjerne har gjort sig så godt bemærket, at han står øverst på klubbens ønskeliste.

Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Foto: ph.FAB / Shutterstock.com

Der har været et væld af rygter om Morten Frendrup de seneste måneder. Derfor virker det mere og mere sandsynligt, at han forlader Genoa i det kommende transfervindue.

Den 24-årige dansker har skabt stor opmærksomhed om sig selv, og har trukket interesse fra klubber i og udenfor Italien.

Ifølge Gazzetta dello Sport (via FCInterNews) står den unge dansker blandt andet øverst på topklubben Inters ønskeliste frem mod januars transfervindue.

På trods af købet af Andy Diouf sidst på sommeren er Nerazzurri stadig på markedet efter yderligere forstærkninger til deres midtbane.

Den franske spiller er nemlig floppet på San Siro og kan være på vej væk allerede i januar, hvorfor der er behov for en afløser.

Derfor har Cristian Chivu og co. igen tændt for interessen for Frendrup, der faktisk har været på Inters radar i to år.

Alligevel har storklubben fra San Siro aldrig indledt reelle forhandlinger med Genoa om den danske midtbanespiller.

Men da Diouf nu befinder sig på kanten af truppen og der samtidig er usikkerhed omkring Davide Frattesis fremtid, kan deres interesse meget vel blive mere konkret i januar.

Derudover har Serie A-klubben valgt at prioritere tilgangen af en ny midtbanespiller frem for nogle af de andre behov i truppen.

Som følge heraf vil Inter først gå efter en ny målmand og midterforsvarer ved sæsonens afslutning, lyder det.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk