Manchester United-legenden Peter Schmeichel havde ikke forventet, at Ruben Amorim ville blive fyret.

For en uge siden besluttede Manchester United, at de ikke længere havde tillid til Ruben Amorim, der derfor fik stukket en fyreseddel i hånden.
Fyringen kom dagen efter et skuffende resultat mod Leeds United, som den portugisiske manager tilmed fulgte op med et nærmest bizart pressemøde.
Selvom resultaterne langt fra har været, hvad der var forventet af Amorim, blev danske Peter Schmeichel alligevel overrasket over fyringen.
– Jeg var virkelig, virkelig overrasket. Jeg havde ikke set den komme, og jeg kan ikke få det til at give mening. Jeg kan ikke forstå hvorfor, siger han til Viaplay ifølge The Mirror.
– Når du taler med folk i klubben, siger de: “Det var på tide, vi gjorde det. Vi har ikke været glade.” Men hvorfor vælger det tidspunkt? Det giver ingen mening. Hvorfor? Hvorfor nu? Hvorfor ikke tilbage i oktober til eksempel?
Schmeichel har selv en fortid i United, hvorfor han jævnligt bliver anvendt som eksperter i forhold til emner, der er relateret til Old Trafford-klubben.
Efter fyringen har der naturligvis været utallige rygter om Amorims afløser, men hidtil er det tidligere United-spiller Darren Fletcher, der står i spidsen for klubben.
Det må dog siges at være en opgave, som han har løftet med begrænset succes, da de senest blev slået ud af FA Cuppen med et 2-1-nederlag til Brighton.
Inden da måtte De Røde Djævle tage til takke med et enkelt point i Premier League, da de spillede 2-2 mod Burnley.