Ronaldo vinder over 70 millioner i retssag mod Juventus

Cristiano Ronaldo har sat punktum for en langvarig strid med Juventus, hvilket har sikret ham en stor udbetaling.

Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Få bonus på 100% op til 1.000 kr
* Reklamelink

Cristiano Ronaldo kan glæde sig over at vundet sin langvarige juridiske strid med Juventus, da en arbejdsret i Torino har givet ham medhold.

Dommer Gian Luca Robaldo afviste Juventus’ appel og stadfæstede den voldgiftskendelse på cirka 73 millioner kroner, som blev tildelt den portugisiske angriber i april 2024.

Sagen går tilbage til 2021, hvor Ronaldo forlod Juventus til fordel for Manchester United midt i en strid om udskudt løn, der blev aftalt under covid-19-perioden.

Aftalen handlede om en udskudt bruttobetaling på cirka 145 millioner kroner, som aldrig blev bogført i klubbens regnskaber og heller aldrig udbetalt.

En domstol tildelte senere Ronaldo, der nu spiller for Al-Nassr i Saudi Pro League, halvdelen af beløbet og afviste, at Juventus havde haft til hensigt at vildlede ham.

Juventus er også blevet dømt til at dække sagsomkostningerne. Den italienske klub oplyser, at der ikke er nogen budgetmæssig påvirkning, da pengene allerede var afsat.

Klubben kan dog fortsat anke afgørelsen yderligere, hvorfor der ikke er nogen garanti for, at sagen mellem portugiseren og Juventus er helt slut.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk