Ronaldo presser Al-Nassr: Vil have Real-stjerne

Cristiano Ronaldo lægger pres på Al-Nassr for at få dem til at hente Real Madrid-stjernen.

Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com
Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com

Cristiano Ronaldo presser angiveligt Al-Nassr til at hente Antonio Rüdiger. Den tyske forsvarer har en kontrakt, der er ved at løbe ud, og han kan derfor hentes på en fri transfer til sommer.

Al-Nassr er kun en af de destinationer, Rüdiger har været kædet sammen med. De har ikke bot Ronaldo i truppen, men også stjerner som João Félix og tidligere Liverpool-spiller Sadio Mané.

Al-Nassr ønsker at styrke defensiven og ser Rüdiger som en ideel tilføjelse. Ifølge Fichajes forbereder de et meget stærkt økonomisk tilbud, som europæiske klubber vil få svært ved at matche.

En høj lønpakke og en central rolle i det sportslige projekt skulle være på bordet, ligesom kilder tæt på den saudiarabiske klub har afsløret, at Ronaldo har anbefalet, at Rüdiger bliver hentet.

Da han flere gange tidligere har stået over for den tyske forsvarsspiller, er han ikke i tvivl om, at der kan sikres en øjeblikkelig kvalitetsforbedring ved at hente ham.

Det lyder også, at Ronaldo har betydelig indflydelse på det sportslige projekt i Al-Nassr, hvorfor han også involveres i de strategiske beslutninger.

Flere transfers er allerede blevet gennemført efter hans anbefalinger, og den 40-årige angriber er ivrig efter at få flere velkendte navne omkring sig.

Et formelt tilbud siges at være klar, men Rüdiger har endnu ikke truffet en endelig beslutning, da han for nu holder fokus på sin sæson i Real Madrid.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk