Cristiano Ronaldo befinder sig igen helt til tops på listen over de bedst betalte atleter.

Det kan være særdeles indbringende at være professionel atlet. Det er især tilfældet, hvis du er en af de bedste til det, du gør.
Har du et stærkt brand og er villig til at tage imod en kontrakt i Saudi-Arabien, bliver pengene bestemt ikke mindre. Det kan en stjerne som Cristiano Ronaldo skrive under på.
Den portugisiske fodboldspiller befinder sig igen i toppen af listen over de bedste betalte atleter hos Sportico.
Blandt de 100 bedst betalte atleter i verden finder man stjerner fra sportsgrene og 28 lande, der tilsammen havde en indtjening på næsten 39 milliarder kroner i 2025.
I alt 29,8 milliarder kom fra løn og præmiepenge, mens de resterende penge blev tjent uden for banen.
Ronaldo er – som sagt – at finde øverst på listen med en indtjening på intet mindre end 260 millioner dollars, hvilket svarer til 1,67 milliarder danske kroner.
Hvad der måske også kan være chokerende er, at ikke én eneste kvindelig atlet fandt vej til listen i denne omgang.
Den bedst betalte kvindelige atlet var ifølge Sportico tennisspilleren Coco Gauff. Hun kunne afslutte året med en samlet indtjening på 31 millioner dollars, hvilket svarer til cirka 200 millioner kroner.
2.-pladsen på listen gik til bokseren Canelo Álvarez, der også havde et meget indbringende år. Han indkasserede nemlig hele 137 millioner dollars, hvilket svarer til 882 millioner kroner.