Manchester United er klar til at sælge Kobbie Mainoo, men de kræver en stor sum penge for at slippe ham.

Manchester United vil have 670 millioner kroner for at sige farvel til den 20-årige Kobbie Mainoo, som er blevet sat i forbindelse med Real Madrid.
Ifølge SPORT er Mainoo genstand for interesse fra Real Madrid. Den spanske storklub ønsker nemlig at styrke den defensive del af førsteholdstruppen ved at hente en alsidig midtbanespiller næste år.
Derfor er den 20-årige United-komet dukket op som et transfermål, da han ønsker at forlade den engelske klub.
De Røde Djævle er åbne for at sælge Mainoo, men de kræver omkring 670 millioner kroner for at slippe den unge englænder.
Prisskiltet tvinger Madrid til nøje at overveje deres øvrige muligheder, før de iværksætter en endelig offensiv i sommerens transfervindue.
Mainoo har haft en frustrerende sæson, da han har haft svært ved at komme i startopstillingen under Ruben Amorim. Han fik sit gennembrud under Erik ten Hag, der formåede at få det bedste frem i ham.
Han har dog været henvist til en rolle som reserve, siden Amorim overtog trænersædet i Manchester United, da han spiller samme position som Bruno Fernandes.
Den engelske landsholdsspiller har indtil videre kun fået 228 minutters spilletid fordelt på otte optrædener i 2025/26-sæsonen, hvorfor han har et ønske om at finde sig en ny klub.
Den unge spillers situation er ikke gået ubemærket hen og har tiltrukket interesse fra flere prominente klubber, hvilket blandt andet omfatter Real Madrid, men også Napoli.