Rangers er lune på Skov Olsen

Danske Andreas Skov Olsen kan være på vej væk fra Wolfsburg i dette transfervindue.

Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Foto: ph.FAB / Shutterstock.com

Rangers har ad flere omgange givet udtryk for deres interesse i Andreas Skov Olsen – og de har tilsyneladende endnu ikke opgivet.

Den skotske storklub er ifølge journalist Florian Plettenberg klar til at genoptage deres interesse i den 26-årige dansker.

Derfor har klubben taget kontakt til Wolfsburg med henblik på at forhandle en aftale på plads for købet af den danske kantspiller.

Ydermere melder den anerkendte Sky Sports-journalist, at Skov Olsen selv er åben for at forlade Wolfsburg for at få en frisk start et andet sted.

Tidligere på måneden kunne den tyske avis Wolfsburger Allgemeine Zeitung melde, at Skov Olsen havde fået klubbens accept til at søge nye græsgange.

I denne forbindelse kom det frem, at det ville blive accepteret, hvis han kunne finde et lejeophold med en købsoption.

Skov Olsen har kun været en del af den tyske klub i års tid, men han har haft meget svært ved for alvor at slå igennem.

Hans nuværende aftale med Wolfsburg løber dog frem til sommeren 2029, hvorfor det ikke som sådan haster med et salg af ham.Det må dog siges, at det er forståeligt, at han gerne vil væk.

Ifølge Ekstra Bladet er det nemlig kun blevet til lidt over 1.000 minutter på banen i Wolfsburg for Skov Olsen.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk