Paris Saint-Germain-stjernen Lucas Hernández er sammen med sin kone blevet anklaget for menneskehandel.

Lucas Hernández, der til dagligt spiller i Paris Saint-Germain, og hans kone, Victoria Triay, er ifølge mediet Tribuna blevet anklaget for menneskehandel og uregistreret arbejde.
En colombiansk familie bestående af en far, hans hustru og deres tre børn arbejdede angiveligt for parret mellem september 2024 og november 2025 uden lovlig status.
Den pågældende familie har nu rettet anklagerne mod parret for at have ansat dem til arbejde med urimeligt lange arbejdstider.
Klagen er blevet indgivet til anklagemyndigheden i Versailles, lyder det også fra Tribuna.
Hernández blev hentet til PSG fra Bayern München i sommeren 2023, og har siden da været en forholdsvis fast del af truppen.
I denne sæson er det dog kun blevet til lidt over 1.000 minutter på banen, hvilket er fordelt på 17 kampe.
Hernández har kontrakt med den franske storklub frem til juni 2028, og har ifølge Transfermarkt en markedsværdi på cirka 150 millioner kroner.