Profil hylder Eriksen: Det er hans største styrke

Christian Eriksen har fået rosende ord med på vejen fra en af sine egne holdkammerater.

Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com
Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com

Tyske Wolfsburg fik ikke den bedste start på sæsonen, men i december formåede de at rette op på den dårlige stime med to sejre over hhv. Union Berlin og Mönchengladbach.

Fælles for begge kampe er, at træner Daniel Bauer foretog en række ændringer i Wolfsburgs startellever, hvilket blandt andet gav plads til Christian Eriksen og Lovro Majer.

Begge spillerede leverede oplæg i de to sejre, ligesom Majer også selv scorede. Og i et interview med Wolfsburger Allgemeine Zeitung har han nu sendt rosende ord i retning af danskeren.

– Det er simpelthen fantastisk. Med en spiller som Christian er der mange ting, der bliver nemmere, både for mig og for hele holdet. Han tager næsten altid den rigtige beslutning, og han har utrolig kvalitet i sit pasningsspil. Han tilfører rigtig god balance til vores spil, siger han ifølge Tipsbladet.

I interviewet forholder han sig også til den påstand om, at der ikke vil være plads til både ham selv og Eriksen i Wolfsburgs startopstilling.

Årsagen til dette har været, at de to spillere minder for meget rent spillemæssigt. De to sejre over Berlin og Mönchengladbach viser dog med al tydelighed, at der er plads til dem begge.

Og ifølge Majer kunne han slet ikke forstå, hvorfor det i det hele taget blev sagt. Han vidste derimod fra start, at samarbejde mellem ham og Eriksen sagtens kunne fungere.

Ydermere kommer han også ind på, hvad der er Eriksens største styrke, og her peger han på den rutinerede danskers ro.

– Eriksens største styrke er hans ro på bolden. Jeg synes, at vi som hold til tider har været for hektiske i vores spil. Det er blevet forbedret, siger Majer.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk