Presset på Frank stiger: Graham Potter spottet hos Tottenham

Den tidligere Chelsea-træner overværede Tottenhams seneste sejr over Borussia Dortmund i Champions League.

Foto: ph.FAB / Shutterstock.com
Foto: ph.FAB / Shutterstock.com

Den tidligere Chelsea-manager Graham Potter blev tirsdag set på lægterne hos Tottenham, hvor han overværede klubbens 2-0-sejr over Borussia Dortmund. Det skriver Mirror.

Sejren lettede presset på Spurs-manager Thomas Frank, der har været under kritik efter et chokerende nederlag til West Ham.

Tottenham lå forud for opgøret på en 14.-plads i Premier League og havde været uden sejr i fem kampe.

Mål af henholdsvis Cristian Romero og Dominic Solanke sikrede den første sejr i 2026, men meldinger peger fortsat på betydeligt pres omkring Franks position.

Potter, der nu er landstræner for Sverige, så kampen i selskab med Dejan Kulusevski. Potter har tætte forbindelser til klubben via assistenttræner Andreas Georgson, som også indgår i det svenske setup.

Potters fokus er for nu rettet mod VM-playoff i marts, mens Tottenham snart møder Burnley i ligaen og derefter Eintracht Frankfurt i Champions League.

Endnu en sejr kan sikre avancement – og give Frank tiltrængt arbejdsro. Men måske Potter er begyndt at spøge i kulisserne i den engelske klub.

Seneste nyt
Flere nyheder
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk