Over 10 milliarder kroner: Messi sagde nej til historisk tilbud

Lionel Messi blev tilbudt et helt absurd milliardbeløb for at skifte til den saudiarabiske klub.

Foto: Ringo Chiu / Shutterstock.com
Foto: Ringo Chiu / Shutterstock.com
Få bonus på 100% op til 1.000 kr
* Reklamelink

Den tidligere præsident for Al-Ittihad, Anmar Al Haili, har afsløret, at Lionel Messi afviste et helt vanvittigt for at spille for den saudiske klub i 2023, da han forlod Paris Saint-Germain.

Ifølge Al Haili var henvendelsen direkte og omfattede reelt en blankocheck til den argentinske superstjerne, der derfor kunne være blevet en meget velhavende mand med skiftet til Saudi-Arabien.

– Jeg tilbød Messi 1,4 milliarder euro (10,4 milliarder kroner), og han afviste et så højt tilbud af hensyn til sin familie, selvom han havde overbevist dem, sagde Al Haili.

Ifølge den tidligere klubformand fandt forsøget sted umiddelbart efter, at Messis kontrakt med PSG udløb. På trods af afslaget fastholdt Al Haili, at klubben fortsat havde interesse i gam og ikke udelukkede et fremtidigt forsøg.

– Ja, jeg kontaktede ham, da hans kontrakt med PSG udløb, sagde han.

– Han tøvede ikke med at sige nej, fordi familien er vigtigere end penge. Jeg respekterer ham, og Al-Ittihad vil altid byde ham velkommen. Han kan komme, når han vil.

Foto: Lev Radin / Shutterstock.com
Foto: Lev Radin / Shutterstock.com

I dag råder Al-Ittihad over en trup fyldt med store stjerner, hvilket selvsagt er et resultat af de massive investeringer i saudiarabisk fodbold i de seneste år.

Blandt de mest markante navne finder man angriberen Karim Benzema, N’Golo Kanté og Fabinho, der alle fortsat er på kontrakt i klubben.

Efter sit ophold i PSG valgte Messi en anden vej end saudiarabisk fodbold og accepterede i juni 2023 et projekt præsenteret af Inter Miami i Major League Soccer, hvor han fortsat befinder sig.

På det tidspunkt blev argentineren tiltrukket af både de sportslige ambitioner og livsstilen i USA. Aftalen omfattede en årlig løn på cirka 450 millioner kroner samt en andel i overskuddet fra MLS’ to største kommercielle partnere: Apple og Adidas.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk