Officielt: Amorim færdig i United

Det er blevet officielt meldt ud, at Ruben Amorim er blevet fyret i Manchester United.

Foto: Cesar Ortiz Gonzalez / Shutterstock.com
Foto: Cesar Ortiz Gonzalez / Shutterstock.com

Der har været mange rygter om Ruben Amorim, som har haft en svær tid i Manchester United. Men nu står det klart, at han er færdig i klubben.

Det anerkendte medie The Athletic skriver, at United har truffet beslutningen om at fyre den portugisiske manager. Klubben bekræfter det også selv i en pressemeddelelse.

Angiveligt har han fået beskeden på et møde mandag morgen.

Den endegyldige beslutning blev truffet af ledelsen, der blandt andet består af administrerende direktør Omar Berrada og sportsdirektør Jason Wilcox.

Derfor blev weekendens 1-1-kamp mod Leeds den sidste, som Amorim kom til at stå i spidsen for. Han nåede 14 måneder i spidsen for klubben.

Efter opgøret kom Amorim med nogle kryptiske udtalelser om, der satte yderligere gang i spekulationerne i hans fremtid.

Nu står det klart, at han er fyret. Der er dog ikke meldt noget ud om, hvorvidt det er hans udtalelser, der har haft betydning for det.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk