Napoli-stjerne er på vej væk – og Højlund bærer skylden

Rasmus Højlund bærer en del af skylden for, at Napoli-profilen ser ud til snart at være fortid i klubben.

Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com
Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com

Rasmus Højlund har gjort det godt efter sit skifte til Napoli. Faktisk har han gjort det så godt, at angriber Lorenzo Lucca er blevet skubbet ud på bænken.

Det har medført, at han nu er begyndt at se sig om efter en ny klub, skriver den italienske avis Corriere dello Sport.

Her lyder det også, at klubben allerede er i forhandlinger med AC Milan, der siges at være åbne for at bringe ham til Milano i januars transfervindue.

Til trods for interesse fra både Napoli og AC Milan, er det ikke sikkert, at det bliver helt så let at få en aftale på plads.

Det skyldes, at Lucca blev hentet i Udinese på en lejeaftale forud for denne sæson. I denne lejeaftale er der en købsoption, der skal indløses, hvis Napoli skal kunne sende ham videre.

Lucca har dog ikke meget at gøre i Napoli, da Højlund har taget hans plads. I nærmeste fremtid vender Romelu Lukaku også tilbage, hvormed spilletiden bliver endnu mere begrænset.

Beslutter Napoli sig for at leje ham ud i januar, skal de først indløse hans købsoption. Det kræver, at de finder mere end 190 millioner kroner frem, hvilket kan vise sig at være en stopklods.

Noget helt andet er, at Napoli også først skal have overbevist Lucca om et skifte. Det lyder nemlig, at han helst vil blive i klubben for at bevise sit værd.

I sidste ende kan Lucca dog potentielt blive nødt til at acceptere et skifte, hvis han vil have chancen for spilletid i denne sæson.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk