Napoli melder ud om Conte-fravær

På det seneste har der været mange rygter om Antonio Conte, der onsdag også var fraværende fra træningen i Napoli.

Foto: Ettore Griffoni / Shutterstock.com
Foto: Ettore Griffoni / Shutterstock.com

Napoli har udsendt en officiel meddelelse, der bekræfter, at cheftræner Antonio Conte først vender tilbage til træningsanlægget mandag den 17. november.

Mange af holdets spillere er i øjeblikket afsted med deres respektive landshold, hvilket betyder, at der kun er et begrænset antal spillere tilbage på træningsanlægget i Castel Volturno.

Onsdagens træning blev ledet af assistenttræner Cristian Stellini og resten af staben, men Conte var ikke til stede.

På grund af den seneste uro og de mange rygter omkring klubben valgte Napoli at tage kontrol over situationen ved at udsende en officiel udtalelse.

— Napoli har i dag genoptaget træningen. Azzurri-spillerne deltog i en session i eftermiddag med opvarmningsøvelser efterfulgt af teknisk og taktisk træning, skrev klubben ifølge Football Italia.

— Mister Antonio Conte vil – som allerede planlagt og aftalt for længe siden med klubben – vende tilbage til SSC Napolis træningscenter mandag den 17. november.

Partenopei vender tilbage til banen med et Serie A-opgør mod Atalanta lørdag den 22. november, hvilket samtidig bliver debuten for Atalantas nye træner, Raffaele Palladino.

Napoli har haft en svær periode med to målløse kampe i træk mod hhv. Como og Eintracht Frankfurt, efterfulgt af et 2-0-nederlag til Bologna.

Det var klubbens femte nederlag i denne sæson i de i alt 15 kampe, de har spillet i Serie A og Champions League.

Seneste spilforslag
Om
SportInsider.dk udgives af:
Busekist Digital
CVR: 28491735

Trindsøvej 6, 1.
8000, Aarhus C
Danmark
SportInsider.dk